Falske profeter og glubske ulve

De falske profeter har altid dannet et billede hos mig af et menneske. Ikke en bestemt person – men et menneske, som havde en indflydelse på menigheden. Vedkommendes påvirkning virker i begyndelsen god, men over tid viser indflydelsen sig at være skadelig.

Vi lever i en tid, hvor vi oplever, at præster og kristne ledere kommer i det offentliges søgelys. Udlevelsen af troslivet hos nogle af disse mennesker kan måske føre til undren, advarsler og i nogle tilfælde til politianmeldelser.

Heldigvis er sager kommet for dagens lys, hvor det er meget tydeligt, at det er falske profeter, der leder mennesker i en anden retning, end den, Gud havde tiltænkt. Og forhåbentligt vil mennesker, som bevidst udnytter menneskers søgen efter åndelig vejledning til egen tilfredsstillelse, fortsat blive afsløret.

Det kunne være nemt (læs: for nemt) at lade denne prædiken omhandle denne slags mennesker.

Det er meget tydeligt, at det er falske profeter, der leder mennesker i en anden retning, end den, Gud havde tiltænkt. Men der er faktisk andre ting i kirkelivet i Danmark, som bekymrer mig mere end disse enkelte sager. Issues, som kan have samme egenskab som glubske ulve… forklædt som får…

En ulv går oftest efter det svageste dyr i flokken. Vi har de senere år set billeder af skambidte dyr, og man kunne få tanken, at ulven slår ihjel i en blodrus. Men ulven slår ihjel, og den fortærer det, den har brug for, lader resten ligge for senere at vende tilbage til byttet, når den igen bliver sulten. Ulven efterlader intet. Hud og hår (samt knogler og pels) bliver ædt.

Hvad æder os op?

Jeg kan godt opleve, at der er mange andre ting, som kan æde os op, men som vi måske har sværere ved at få øje på. Vi får ikke gennemskuet konsekvenserne – smagt på frugten, om den er god eller dårlig.

Mange ting kan optage os: Projekter, omtale, krav og forventninger, omsorg for andre mennesker.

Det kan være godt, og det kan lyde besnærende tæt på noget, som er godt.

Sundheden for mig opstår der, hvor der kommer balance i tingene. Vi må have balancerne, for vi er i verden, men ikke af verden. Inden Jesus kommer igen og gør alt retfærdigt, skal vi finde balancen. Hvis vi kun vælger at være “ikke af verden”, ender vi som en lukket klub og bliver irrelevante for den verden, som har brug for at se frelsen, gennem kirken… os.

Vælger vi, at vi “er i verden”, bliver vi kraftesløse og uden vitalitet… og vi ender med at blive irrelevante for denne verden, som har brug for at se frelsen, gennem kirken… os.

Der må være en balance, hvor vi stadig er i verden, men dog udskilt fra og derfor ikke af verden.

Fokus på vækst?

Et eksempel på noget som tit bekymrer mig, er det store fokus på vækst eller det at lede andre til Kristus. Men er det ikke en positiv ting og det, Jesus har bedt os om at gøre? Men dagens tekst taler faktisk om, at frugt både kan være godt og dårligt.

Det betyder jo, at vi kan bære god frugt og dårlig frugt. Hvis vi ikke finder den balance mellem god og dårlig frugt, kan vi risikere, at der lever noget i os, som kan fortære os på sigt. Jeg møder en voksende gruppe af mennesker som lidt oppe i årene bliver trætte. Oprindelig var visionen at række ud og lede mennesker til Jesus.

På et tidspunkt ændrede “visionen” sig. Den mistede balancen og blev til et velmenende ønske om at bringe flere – helst så mange som muligt – ind i kirken.

Men det kan vel ikke ene og alene være en kirkes opgave at blive flere? Selvom jeg naturligvis ikke har noget imod, at flere kommer i en kirke. Men jeg har mødt kristne, som i deres forsøg på at lære andre om Kristus, har løjet og været lyssky. Fordi opgaven var blevet til, at vi bare skulle være flere i kirken.

Disse mennesker, som “brænder ud”, føler tit, at de har givet kirken alt, og de kan ikke forstå, at det har gjort dem trætte. Nogle gange kommer vi til at glemme, at den eneste sunde måde at formidle frelsen på, er gennem kærlighed… At han elskede os først, og at vi derfor elsker. Vi skal ikke tage vores nabo med i kirke, fordi præsten siger det. Men fordi Jesus elskede os først, og vi ikke kan lade være med at vidne om et liv i kærlighed sammen med ham.

Må Gud hjælpe os med at få øje på, når ulven hærger, både via andre, men ikke mindst hos os selv. At vi må bevare balancen og til stadighed få visdom til at forstå, om frugten af vores handlinger er god eller ej. Både på den korte bane, men ikke mindst på den lange bane.

Søndagens tekst: Matt. 7: 15 – 21

Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne

15 Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. 16 Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. 17 Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. 19 Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. 20 Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.

Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler
21 Det er ikke alle, der omtaler mig som ‘Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk