Hvordan kan jeg lære at bede rigtigt?

Jeg tvivler på, om jeg beder rigtigt. Fx har jeg altid ønsket at nå længere og komme frem til noget større med min violin. Det har jeg bedt Gud om hjælp til. Men det er ikke lykkedes for mig.

Kære Orla Lindskov
Jeg er uddannet violinist; men har nu et andet arbejde. Ved siden af mit andet arbejde underviser jeg privat-elever i violin.

Grunden til, at jeg skriver til dig, er emnet bøn. Jeg fik et halvt års numre af Udfordringen af en ven fra Folkekirken. Jeg tilhører selv Folkekirken.

Efter at jeg havde læst diverse numre med din Brevkasse, gik det op for mig, hvor meget af dit liv, der må handle om bøn. Nok især forbøn for andre menneskers sygdom og lidelser.

Men du må da også bede sådan rent privat, bede for dig selv, for dine nærmeste og for dine egne forhold.

Jeg beder også. Men jeg ved ikke, om jeg beder rigtigt. Jeg er meget i tvivl.

På et Oase-stævne hørte jeg om fri bøn. Det har siden optaget mig meget. Liturgiske bønner som dem i Højmessen er også meget gode. De har faste rammer. Det giver tryghed.

Men angående mine egne forsøg på fri bøn ved jeg ikke nok. Jeg synes ikke rigtigt, at jeg får svar, som jeg ønsker det.

Fx har jeg altid ønsket at nå længere og komme frem til noget større med min violin. Det har jeg bedt Gud om hjælp til. Men det er ikke lykkedes for mig.

Jeg tvivler som sagt på, om jeg beder rigtigt. Det er, som om jeg ikke rigtigt kan trænge igennem til Gud med noget som helst.

Jeg er også tvivl om, hvornår og hvor meget jeg skal bede. Derfor skriver jeg nu til dig for at få lidt rådgivning om det.

Jeg er en mand i trediverne. Alene. Jeg vil gerne finde den rigtige kvinde til mit liv. På kvinde-området er jeg lidt skuffet. Jeg har nemlig haft to kærester. Den første blev jeg forlovet med.

Men det forhold røg i vasken.

Den anden kæreste lod mig glide ned ad brættet, dvs. hun brændte mig af.

Hun var ellers meget musikalsk, og hun sagde til mig, at hun syntes, at jeg var intelligent, og at mit udseende heller ikke var værst. Men det var altså alligevel ikke nok for hende.

Du kan stole på, at jeg har beklaget mig meget til Gud på grund af de to damer.

Lad mig lige gentage, hvornår på dagen er det bedst at bede? Hvornår beder du selv? Jeg håber fx ikke, at tidspunktet for mine bønner er forkert. Det er sent om aftenen.
Venlig hilsen
Violinisten.

SVAR:

Det er, som hvis du står og skal vælge, hvad vej du skal gå.
Hvis du ikke kender vejen, da er det vigtigt at spørge én, som kender vejen, før du begynder at gå. Ellers risikerer du at gå hele dagen i forkert retning.

Stem sindet – start dagen med bøn

Kære Violinist
Jeg vil starte mit svar med noget om tidspunkter for bøn, og jeg vil tage mit udgangspunkt i en Salme af David. Det er Salme 5, vers 4.

Her står der:

”Herre, om morgenen hører du min stemme, om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar.”

For mig personligt er morgenen det vigtigste tidspunkt for bøn. Det er nemlig ikke lige meget, hvornår på dagen man vender sig til Gud i bøn.

At vende sig til Gud om morgenen, når man er frisk og udhvilet er bedst af flere årsager.

Har din nat f.eks. af en eller anden grund ikke været god. Så er det vigtigt, at du går til Gud om morgenen, så den dårlige nat ikke skal hænge ved dig dagen lang.

Lad mig give dig et billede: Det er, som hvis du står og skal vælge, hvad vej du skal gå.

Hvis du ikke kender vejen, da er det vigtigt at spørge én, som kender vejen, før du begynder at gå. Ellers risikerer du at gå hele dagen i forkert retning. For at undgå det, kommer Gud så ind i billedet som din vejleder.

Hver morgen, når vi vågner, stilles vi billedligt talt foran et nyt vejkryds. Hver morgen er en lejlighed til at gå den rigtige vej eller gå den gale vej. Du kan hver morgen komme fremad i dit liv, eller det kan gå tilbage for dig.

Eller for dig som er violinist:

Det er jo ikke lige meget, om du stemmer din violin før koncerten eller først stemmer den bagefter.

Nej, selvfølgelig da, vil du nok sige.

Ja, men hvorfor skriver jeg det så alligevel?: at møde Gud i bøn om morgenen er at stemme sit indre instrument rigtigt til dagen. Kun hvis du får den rigtige tone fra Gud om morgenen, kan du spille rigtigt dagen igennem. Ellers er dit instrument ude af stemning, og dagen bliver let en omgang disharmoni.

Vi må faktisk slet ikke gå ud i dagen i disharmoni, for vi lever ikke alene. Vi lever sammen med andre. Vi kan ikke byde andre, at de skal lytte til vores dis-harmonier dagen lang.

Vi mennesker er musikanterne, og Gud er dirigenten. Sådan er livet. Det handler om sammenspil. Vi spiller hver dag sammen med nogen.

Det var så om morgen-bønnen.

Aftenbøn er også vigtig. Det er godt at slutte dagen med aftenbøn. Men for mig kan den ikke erstatte morgenbønnen.

Om morgenen takker vi for natten og for den nye dag. Under morgen-bønnen lægger Gud sin Ånd og sin vejledning i os. Derfor vil jeg ikke vente med bønnen til om aftenen. Her kan vi jo ofte være både fysisk og psykisk trætte. Ofte falder vi søvn, inden vores bøn overhovedet er begyndt.

Hvad er det for en melodi, Gud ønsker, vi skal spille?

Er det en eller anden selv-valgt melodi?

Nej, der er lovsangen til Gud, som er kærlighedens lovsang.

Med hensyn til fri bøn vil jeg kun sige: bed så godt, som du kan. Det er godt nok for Gud. Tal til Gud, som du taler med en ven. Bøn skal ikke være en stressende præstation.

Jeg har ikke rigtigt nogen kommentar til det med dine to kærester, dine damer, som du kalder dem i din klage til Gud.

Bed Gud om hjælp til at finde den rigtige. Du skulle jo nødigt opleve ”flere glideture ned ad brættet.”
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

MIN OPLEVELSE:

Kære Orla Lindskov
Jeg har været til forbøn på et møde med dig. Hurtigt efter sendte du mig en salvedug, som du havde salvet og bedt over til Jesus for mig.

Jeg vil lige hermed meddele dig, at jeg har fået det meget bedre med alle mine lidelser og skavanker. Det er, som om Jesus har været på besøg som den store læge. Jeg har fået det bedre på alle måder. Al ære til Jesus.
Kh.
En taknemmelig kvinde.