Bibeloversættelse i luthersk perspektiv

Ifølge Luther kræver en god bibeloversættelse, at man selv har forstået teksten, og det kan man kun, hvis man er kristen. Er Bibelselskabet enig, spørger Ivar Larsen, og giver eksempler på forskellige oversættelser i eksisterende og kommende oversættelser.

(Læsetid: 7 minutter)
Skal vi følge Luther, er det at være ”en rigtig kristen”, altså en kristen i bibelsk forstand snarere end en kulturkristen i politisk forstand, især vigtigt, når man arbejder med en mundret oversættelse.

Bo Kristian Holm skriver i en artikel i Bibelselskabets oversættelse af Salmernes Bog til nudansk følgende:

”Den gode oversættelse kræver altså to ting: forståelse af sproget og forståelse af teksten, og derfor tror Luther faktisk ikke, at man kan oversætte rigtigt, hvis man ikke er en rigtig kristen. For at kunne oversætte mundret, må man selv have forstået teksten.”

Jeg ved ikke, om Bibelselskabet er enig med Luther her, men hvis de er, har de nok en anden fortolkning end Luther af det at være ”en rigtig kristen”. Bibelselskabet har de sidste mange år knyttet sig tæt til den liberale teologi, som er toneangivende på danske universiteter. Måske går denne tradition helt tilbage til Professor Resen på Københavns Universitet, som i 1604 forkastede Luthers folkelige og bibeltro oversættelse, som var oversat til dansk?

Den teologi, som ligger bag en bibeloversættelse, vil altid komme til udtryk i de valg, oversætterne nødvendigvis må tage. Jo mere fri oversættelsen er, jo mere tydelig bliver denne teologi. Men hvis oversætterteamet består af teologer med forskellig overbevisning, mindskes risikoen for ensidighed.

Skal vi følge Luther, er det at være ”en rigtig kristen”, altså en kristen i bibelsk forstand snarere end en kulturkristen i politisk forstand, især vigtigt, når man arbejder med en mundret oversættelse, for her gør man sig umage med at gøre oversættelsen forståelig.

Man kan ane teologien bag teksten ved at analysere den nye oversættelse til nudansk. Det er min profession at vurdere internationale bibeloversættelser, så lad mig tage Salme 1 som eksempel og sammenligne Nudansk (NO) med den autoriserede oversættelse fra 1992 (AO) og Hverdagsdansk (BpH):

NO: Hvor er det godt for den, som ikke hører på de onde,

AO: Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd,

BpH: Gud velsigner de mennesker, som ikke går efter gudløses råd,

Det første ord blev tidligere (før 1992) oversat med ”salig”, men det bruges i en anden betydning på nudansk, så det er ikke anvendeligt. Ordet ”lykkelig” er ikke værst, men jeg synes, det mangler det guddommelige aspekt, at det er en lykke, som Gud er årsag til, ikke en selv. Det samme gælder ordet ”heldig”, som man bruger i NT på Nudansk for det tilsvarende græske ord (makarios). Som dansker er man sin egen lykkes smed, men det er ikke Bibelens budskab.

Bibelselskabet har forsøgt at bandlyse ordet velsignelse fra oversættelsen til nudansk, men mange bibellæsere har protesteret.

Om man kalder dem, som ikke tror på Gud og ikke lever efter hans bud, for ugudelige, gudløse eller onde er måske heller ikke så vigtigt, men ordet ”ond” er en almen menneskelig og humanistisk vurdering, som ikke refererer til Guds bud og Guds vilje for mennesker. Man kunne kalde NO for en sekulariseret, humanistisk oversættelse. Eller måske en kulturkristen oversættelse?

At ”høre på de onde” er passivt, som om man bare lukker ørerne eller går sin vej. Det er noget andet end det aktivt at vandre efter og følge de ugudeliges råd.

NO: ikke følger dem, der glemmer Gud ikke omgås med Gudshånere,

AO: som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere,

BpH: står bag syndige handlinger, eller sidder og håner Herren,

Da de bibelske begreber ”synd, syndig, synder” ikke hører med til almindeligt verdsligt dansk, har man forsøgt at undgå ordene. Dog er det meget svært at finde et andet ord. Er det at ”glemme Gud” det samme som at synde? Synd i Bibelen er et langt mere aktivt ord: at gøre oprør mod Gud og være ulydig over for de bud, Gud har givet. Og hvad betyder det at følge Gudsglemmerne? At gå på synderes vej betyder aktivt at foretage syndige handlinger. Det er også vagt at ”omgås” Gudshånere. Jesus omgikkes Gudshånere og syndere, men han ville naturligvis ikke selv håne eller spotte Gud.

NO: men glæder sig over Guds love og tænker på dem nat og dag.

AO: men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.

BpH: men som ønsker at gøre hans vilje, og har hans ord i tanke både dag og nat.

NO har konsekvent oversat JHVH (det hebraisk/jødiske navn på Gud i GT) med Gud i stedet for det gængse Herren. Det er ikke nødvendigvis et dårligt valg, men det skaber afstand til den kirkelige tradition. Det hebraiske ord bag ”lov” er ”torah”. Ordet har en videre betydning end det nudanske ”lov”, idet det generelt henviser til Guds vejledning og instruktioner. At ”glæde sig over” er udvandet i forhold til den hebraiske tekst. Man kan glæde sig over så meget, men grundteksten siger, at ens glæde har sit udspring i og fokus på Guds lov/vilje/instrukser. Altså at ens glæde bygger på, at man overholder disse instrukser.

NO: Sådan går det ikke de ugudelige; de er som tomme skaller der hvirvles med af vinden.

AO: Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden.

BpH: Anderledes er det med de gudløse. De er som avner, vinden blæser bort.

NO har ment, at danskere i dag ikke kender til avner. Man bruger ikke længere at kaste det tærskede korn op i luften for at lade vinden blæse avnerne bort. Men er det nu så svært at forstå? I hvert fald mister man et godt bibelsk billede ved at erstatte dem med tomme skaller (æggeskaller, hovedskaller?)

NO: Derfor står de ikke fast når dommen falder. Gudsglemmerne kan ikke være i selskab med godhed.

AO: Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling.

AO1931: Derfor består de gudløse ikke i dommen og syndere ej i retfærdiges menighed.

BpH: På dommens dag dømmes de skyldige, de hører ikke hjemme blandt Guds folk.

Det er ikke et spørgsmål om ikke at stå fast, når man bliver dømt (hvad end det måtte betyde), men om ikke at blive dømt skyldig. Det er, som om universitetsteologer som flest i 1992 og i dag ikke ønsker at tale om, at der kommer en dommens dag, hvor de ugudelige dømmes ude. Det er uklart, hvad der menes med ordene i NO om at være i selskab med godhed. Problemet er ordet ”retfærdig”, som ikke bruges på nudansk i den bibelske betydning. Det beskriver en person, som følger Guds bud og bliver accepteret af Gud som værende ok. I den gamle pagt var kravet at følge alle budene, men i den nye pagt er det et spørgsmål om at tage imod Guds nådige tilgivelse for at kunne blive accepteret af Gud som værende ok. Menigheden/forsamlingen var i GT Israels folk, det udvalgte Guds folk. Dem, der overtrådte budene, blev udstødt af samfundet/menigheden.

NO: Gud kender de godes vej, men for dem, der ikke tror på Gud, ender vejen blindt.

AO: Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.

BpH: Herren hjælper dem, der gør hans vilje, men de gudløses vej ender i afgrunden.

Problemet med at oversætte ”retfærdig” med ”god” er, at man fjerner det guddommelige perspektiv. Der er mange humanistisk set gode mennesker, som ikke i bibelsk forstand er retfærdige, fordi de ikke kender eller ønsker at følge Guds vej eller vilje. Og hvad betyder det, at Gud ”kender” deres vej? Det er måske nudansk, men ikke forståeligt. Det betyder, at han ser, hvor de går, og han hjælper dem på vejen, når de har brug for det eller beder ham om hjælp.

For dem, som ikke følger Guds vej, ender vejen blindt. Man ønsker åbenbart ikke af teologiske grunde at sige, at de går til grunde eller går fortabt. ”At ende blindt” er en tvivlsom oversættelse af det hebraiske ord, der bruges her.

Nu er det en prøveoversættelse, jeg har kigget på, og jeg håber, at den kan blive mere bibelsk korrekt inden udgivelsen.

Læs også