Livsberetninger om døden
Man bliver lidt stille, både i det mundtlige udtryk og i det indre, når man har læst denne bog. Den maner til eftertænksomhed, gør den. Som overlæge Lise Seest Nielsen så præcist formulerer det, så er det døden, der gør livet vigtigt. Derfor er det også en bog, der har bud til alle.
En række kendte (også nogle lidt mindre kendte), men alle markante danskere fortæller om deres personlige kendskab til det at miste en livsfælle, en livsmedvider og -ven.
Troels Kløvedals datter beretter smukt om familiens fælles samling omkring dødslejet og hendes fars arbejde med at flette døden ind i livet. Intet usagt står tilbage, og nu bliver der plads til at slippe minderne ind.
Forfatterinden Merete Pryds Helle har gennem lægen Jannie Helles alt for tidlige død lært at acceptere, at hun gjorde sit bedste overfor søsteren. Og selvom hun ikke er personligt troende, stiller hun sig jævnligt spørgsmålet, hvad Jesus ville have gjort? Han ville sikkert have været hjælpsom, barmhjertig og overbærende. Her rammer hun selv lidt forbi, vedkender hun sig, men bemærker så i et udtryk for velgørende oprigtig selvrefleksion, at man jo altid kan ”have det som en intention” (s. 27).
Kendtes input
Søren Gade, Charlotte Rørth, Marie Brixtofte, Naja Maria Aidt, Bodil Jørgensen og Ole Hartling er andre navne, som de fleste vil kunne genkende. Og alle de mange fremtidige læsere og brugere, som bogen forhåbentlig vil finde på sin vej, vil ligeledes kunne genkende de følelser og tanker og overvejelser, der fylder siderne. Her udveksles både personlige og professionelle erfaringer.
Her er trøst og troværdighed og eftertanke, og her forsøges overordnet at finde en form for meningsfyldthed i det meningsløses midte.
Husk, du er dødelig! hed det i det gamle Rom. Og særskilt, men i forlængels heraf: Du må gribe dagen. Denne samling er en velegnet værktøjs- og inspirations-kasse til formålet.
”Hvad døden har lært mig om livet. 21 personlige fortællinger.” Indb. Illustreret.
185 sider. 250 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag
