Foredrag i Odense-kirke: ’Når en kristen får abort’
I Sankt Hans Kirke i Odense kan man den 24. september om aftenen høre timelærer Maria Bentsen fra Mariager fortælle om det valg, hun tog som ung og efterfølgende fortrød.
Der gik otte år, før Maria fik åbnet op for den tunge bagage af fortielse, skyld og skam, hun havde båret på, siden hun i al hemmelighed fik en abort som 20-årig.
Nu stod hun i en livskrise, der var ved at koste hende ægteskabet og hendes forhold til Gud.
I kirken på Sankt Hans Plads i Odense C vil Maria fortælle om den lammende følelse af at have gjort det utilgivelige – og midt i dette mørke at møde tilgivelsen!