Tilbagevenden til den tunge stil

(Læsetid: 2 minutter)

Efter flere afstikkere i lovsangsgenren er der kommet tråd på drengen igen med denne vellykkede plade.

De fire gutter, der slumrer på den 7. dag (hviler på sabbatten – ligesom Gud selv gjorde det, 2 Mos. 2:2), har leveret en stilsikker rock-plade i den tungere ende af skalaen. Det er “normal” heavy rock uden growling eller screaming. Stilmæssigt ligger de måske en smule op ad Nickelback (men uden så mange ballader).

Seventh Day Slumber er et erfarent band, der blev dannet i 1996 i Dallas, Texas. Dette udspil er deres 11. af slagsen. Der har været en del udskiftninger af medlemmerne i bandet gennem årene. Forsangeren Joseph Rojas er den eneste, der har været med helt fra starten.

Efter et hårdt liv med både kokainmisbrug og selvmordsforsøg, hvor han til sidst blev kørt på hospitalet med ambulance, blev Rojas en kristen og kom på ‘Christ for the Nations’ bibelskolen i Dallas. Det førte til, at bandet blev dannet, og de fik ret hurtigt en pladekontrakt.

Især tre sange stikker ud på en positiv måde. Sangen ‘Drama’ virker umiddelbart som et hit med sit iørefaldende omkvæd. Sangen handler om, hvordan vi sårer hinanden med vores ord og ikke har tid til de fortabte sjæle.

‘Man down’ er også en fin sang, der handler om de indre kampe ift. følelseslivet og gamle sår.

‘Sober’ er en ærlig og god sang, hvis tekst er en smule usædvanlig for en kristen plade. Der dels handler om skammen over misbruget i fortiden, men også om den konstante fristelse og fare for at falde i igen. Rojas synger: “I want to medicate but I’ve got to sit through the pain. To tell the truth I almost picked the bottle up again. I made a promise to my kids. Daddy’s never going back no matter how hard it gets.”

Alt i alt, en god, solid, velspillet plade med dybe tekster.

Læs også