Han gik langt over grænsen

Han kunne ikke se et salatbed uden at træde i det ! Han kunne ikke huske en dårlig vits uden at skulle fyre den af. Han kunne ikke komme med et kompliment til en andens påklædning uden at komme galt af sted. Han kunne ikke deltage i en middag uden at vælte sovsekanden. Hver gang han viste sig, blev der uro i geledderne.

Vi har alle kendt ham på et eller andet tidspunkt i vort liv. Måske selv været i rollen. Personen, der måske nok kender grænsen, men ikke kan lade være med at træde ud over den, af natur eller af kedsomhed eller af selvoptagethed.

Uanset grunden giver det uro i selskabet, og den gode stemning bliver en smule nervøs.

Forargelsen kogte

Mon ikke der skulle ungdommeligt mod eller en stor tro til at følges med Jesus dengang for længe siden rundt på Israels veje, over bjerge, gennem dale og landsbyer til Jerusalem?

Vi kan godt glemme alt om fred og ro og ingen fare. Jesus havde en gudgiven evne til at træde ud over enhver grænse, få sindene i kog, få forargelsen til at koge over og glæden til at boble.

Det har ikke været kedeligt, men lidt stresset ikke at vide, hvor man skulle sove næste nat. Man kunne blive helt nervøs ved tanken om den fantastiske Gud, som man uden tøven nu måtte kalde Far.

Som et begrænset og egoflippet menneske kunne det være svært at rumme Guds kærlighed i så store mængder, som Jesus sendte den ud i verden. Med ord selvfølgelig, men de ord blev kun stærke, fordi der fulgte handling med.

Enhver kunne sige: ”Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!” – men Jesus kunne på vejen derhen fjerne spedalskhedspletterne. Der var ikke mere at komme efter. De var raske.

Udsatte sig for smitte

Utroligt som Jesus på denne dag går langt ud over alle grænser. Han går uden angst ind i Samarias landsbyer – det ville en rettroende jøde næppe.

Han går tæt på de spedalske, så han kan høre deres råb. Det kunne være farligt, for spedalskhed smitter.

Han sender håb ind i deres håbløse situation ved at sende dem hen til kontrol. Det er næsten at gøre grin med håbløst syge.

Han helbreder alle 10 uden at sikre sig, at de er gode mennesker eller taknemmelige mennesker eller værdige til helbredelse.

Kærlighed uden grænser

Guds kærlighed kender ingen grænser for at nå frem til et eneste menneske – kun hvor vi sætter en vejspærring op, så vort liv bliver et lukket univers, kan han ikke komme ind.

Katastrofen sker, når vi ikke opdager, at Jesu konstante overskridelse af grænser er liv, mens vore grænsebomme blot bringer stilstand og død.

Har Jesus kun 10% succes? Der var jo kun 1 ud af 10, som kom tilbage for at sige tak!
”Succes” er et menneskeskabt ord. Det findes ikke i Guds ordbog. Derfor indgår det ikke i Jesu aktiviteter. Han gør ikke noget halvt. Han glæder sig over den ene, som kommer tilbage for at sige tak her og nu.

Han bruger det ikke til at hæve pegefingeren, men til at sige: ”Hør her, se dog, hvad du går glip af, hvis du ikke tør bryde din egen grænse og få tingene ind i rette sammenhæng ved at takke giveren. Hold op med at tro på, at livet er et lotteri med held og uheld som gevinster. ”

Hovedgevinsten er frelsen

Den ene – oven i købet en samaritaner – har fundet fidusen, han har set ind i Guds uendelige godhed mod ham ved det, som Jesus gjorde.

Derfor gik han bort med hovedgevinsten – en tro, der frelser. Havde vi kunnet spørge ham, så ville han sikkert have sagt, at han kunne ikke andet, for han havde oplevet Guds kærlighed på sin egen krop.

Jesus går over grænser. Jesus går over grænsen. Han har hjerte og styrke til at gå over din grænse, hvis du blot vil fjerne vejspærringen og risikere, at Guds friske luft blæser ind i dit liv.
Det kan være yderst farligt, for Jesus er livet og giver liv.

AMEN

Søndagens tekst: Luk. 17: 11-19

Ti bliver helbredt, én bliver frelst

På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham og råbte: »Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!«

Han så på dem og sagde: »Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.«

Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.

En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort.
Det var en samaritaner!
Jesus spurgte: »Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?«

Så sagde Jesus til ham: »Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk