Der er magt i korsets tegn

Vi har alle sammen magt i en vis udstrækning, fx. til at bestemme, om vi vil stå op eller sidde ned. Vi kan også beslutte, om der skal fisk eller oksekød på bordet til middag, eller om man vil opleve Tyskland eller Sverige. Vi kan ikke formå alt, men nogle mennesker har fået betroet mere magt end andre.

Når vi mister magten

Men hvad sker der, når et menneske mister magten og ikke har mulighed for at få den tilbage?
Hvis jeg fx fik en blodprop i hjernen og mistede talens brug, ville jeg sikkert aldrig mere kunne fungere som præst. Det er magtesløshed. En tømrer ville lide et kæmpe afsavn, hvis han mistede sin ene arm. Magtesløshed kommer ofte uventet og pludseligt.

Sådan er det også for den kongelige embedsmand i Kapernaum. Han er vant til at have magt. Selv et lille ord medfører øjeblikkelig handling.

Men nu står manden magtesløs, uanset hvad han siger og gør. Hvad gør man så?
1) Man kan blive vred – det er udtryk for manglende accept af situationens omfang og konsekvenser.

2) Man kan blive ked af det – det er udtryk for, at man har forstået omfanget af sin magtesløshed og indset, at man er ude af stand til at gøre noget.

3) Man kan krybe til korset og bede om at få hjælp. Det er et udtryk for, at man har indset, at alt håb ikke er ude, men at det på trods af alle odds er muligt for vores almægtige Gud at gribe ind.

Denne kongelige embedsmand vælger at krybe til korset.
Manden tror, at Jesus kan gøre en forskel. Han begiver sig derfor af sted på en længere vandring – vi hører jo, at han efter sit møde med Jesus først nærmer sig hjemmet dagen efter. Kun troen kan have drevet ham. Håbet om, at Jesus kunne gøre en forskel.

Det kan Jesus altid. Jesu magt er uindskrænket. Derfor kan vi glæde os og være taknemmelige.
Kriser møder os alle på et eller andet tidspunkt. Der kommer situationer, som vi ikke er herre over. Men da kan vi folde vore hænder og bede til Gud. Vi kan ”krybe til korset”, sætte os ved Jesu fødder og se op.

Døden var ingen hindring for Jesus. Intet i verden kan standse ham. Vi må være stærke i Herren, som apostlen Paulus siger. Styrken kommer ikke fra os selv, men fra Jesus. Kun med Herren selv kan vi holde stand – klædt i Guds fulde rustning.

Konstantins skjold

Men når man har det godt, får mad hver dag, har tag over hovedet og aldrig fryser – har vi så i det hele taget brug for hjælp, eller kan vi klare os selv?

Der findes en ligegyldighed i samfundet. Troen får stadig mindre indflydelse. Men vi må løfte troens skjold, som er det eneste skjold, der kan beskytte os.

Omkring år 300 blev de kristne ud over hele verden forfulgt og systematisk slået ihjel for deres tro. Men så fik kejser Konstantin en drøm om, at han skulle sætte et kors på sine skjolde.

I mange kirker ser vi bogstaverne I H S som en del af udsmykningen. I H S står for In Hoc Signo Vinces. Oversat betyder det ”under dette tegn skal du sejre”.

Det var præcis de ord, Kejser Konstantin hørte i sin drøm. Under korsets tegn skal du sejre.
Vi har lov til at holde troens skjold op som beskyttelse mod alt det, vi møder på vores vej. Korsets tegn er vores tegn.

Guds kærlighed til os er så stor, at intet kan hamle op med den. Derfor sejrede Jesus, og korsets tegn blev til et sejrstegn.

Konstantin krøb til korset

Hvad skete der så med alle de forfulgte kristne på Kejser Konstantins tid?
– Jo, i år 325 udstedte kejseren fra den ene dag til den anden en befaling om, at kristendommen skulle være den officielle tro i hele Romerriget.

Den mand, der havde så stor indflydelse, kan sammenlignes med den kongelige embedsmand, vi hører om i dag.

Den magtfulde mand måtte krybe til korset. Det samme må vi gøre. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord, det levende Gudsord. Det ord baner vejen for os – hele vejen til Himmelen.

De tre bogstaver I H S har fået endnu en betydning. I Middelalderen tillægges de betydningen ”In Hoc Salus est”, eller på dansk ”I dette er frelsen”.

Vi må krybe til korset

Vi kryber til korset ved at bede inderligt om, at Jesu korsdød må gælde for os. Det er at opsøge den frelse, som Jesus har banet vejen for.

Det er at indse, at vi har brug for hjælpen. Det er at tage imod, når Jesus kommer til os i nadveren og siger: Du er min broder – du er min søster. Jeg hang der på korset for din skyld. Jeg elsker dig – jeg har betalt for dig. Kom og følg mig!

Det vigtigste af alt er det at få tilgivelse for vore synder. Da er vejen banet til Gud Fader, da står himmelen åben.

Da står vi som korn, der er klar til at blive høstet. Da står vi iklædt Guds fulde rustning, og verden kan byde os lige, hvad den vil.

Da kan vi sige det som apostlen Paulus:
For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.