Jesus kalder os til fællesskabet

Allehelgensdag er en af mine yndlingsdage. Det er den dag, vi mindes dem, der ikke er blandt os længere.

Det er også en dag, hvor vi mindes om, at intet menneske er en ø, som den engelske poet John Donne skrev i 1624. Vi er alle en del af et større kontinent, af menneskeheden, af Guds Legeme.

Det bringer os let og elegant over i dagens tekst. For en af de ting, der altid har fascineret mig i Velsignelserne, er at Jesus taler i flertal. “Velsignet er DE, der…”. Jesus taler meget sjældent i ental, det er oftest i flertal. Jesus siger ikke ‘Velsignet er DU, der…’ Det er ikke DU og DIG, men DE, I, OS, VI.

Fællesskabet

Jesus taler til et fællesskab, et kollektiv. Jesus taler til en voksende familie, som han ønsker, at samle om at skabe Guds Rige. Det er ikke en enmandshær! Det er ikke et kald til mig, om at jeg specifikt, mig ALENE, skal skabe Guds Rige. Nej, Vi – Fællesskabet – skal skabe Guds Riget. Og vi er velsignet i den opgave!

Og netop i den sidste del af velsignelserne kalder Jesus os – fællesskabet – til at skabe Gudsriget. Til at skabe en verden fuld af barmhjertighed og himmelsk fred.

Det er netop i fællesskabet, at Kirken lever! Midt blandt vores udvidede familie – dér opstår Kirken. Netop dér, hvor vi er sammen om at være til. Det er det levende, bankende hjerte af kristendommen.

Velsignede er VI… “For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt. 18:20). Gud velsigner os i fællesskabet, og herfra udspringer kirken.

Netop der, hvor vi er sammen om livet, støtter hinanden og viser oprigtig kærlighed for hinanden. Det er der, hvor vi mødes, deler liv og spiser sammen – dér er vi Kirke.

Her vil jeg gerne gentage mig selv. Jesus taler i flertal! Det er ikke mig, der alene altid skal leve op til alle kravene. Det hviler ikke på mig alene at skabe Guds Rige, at være ydmyg, barmhjertig, retfærdig, fredsstifter og så videre. Det hviler på OS – kirken – på fællesskabet!
Ikke jeg, men VI…
VI er sendt…
VI har et mandat og et kald til at skabe Guds Rige.
Her og nu.

Så jeg vil runde af med at udfordre dig, kære læser, til at reflektere over de her ord. Læg du bare avisen. Tag din bedste, blødeste trøje på. Tag et par gode sko på. Måske en hue, hvis det er koldt eller en paraply, hvis det regner.

Og gå så ud i Guds Natur!

Gå dig en dejlig lang tur, uden musik i ørene, uden en indkøbsliste i hånden. Uden et formål. Bare følg dine fødder. Find noget smuk natur, arkitektur eller bare nyd lydene og duftene.

Oplev at det HELE summer og hvisler af liv, og det hele er gennemsyret af Gud. Mærk hvordan Gud udtømte sig selv i hele skaberværket, og hvordan Gud stadig er til stede i hver en ting. I fuglefløjtet, i trækronen, i byens beton, i bilernes brusen. Det hele er gennemsyret af Guds tilstedeværelse.

Bare vær stille, oplev Guds skaberværk. Oplev, hvordan vi er en del af en større bevægelse, og at vi hver især har plads i skaberværket. Mærk, at VI er Kristi Legeme og hver især en del af legemet.

Du må gerne klippe den her lille John Donne passage ud og gå med det i hånden. Hver gang din stilhed bliver afbrudt, så tag det frem og læs!

Gud velsigne din gåtur!

”Intet menneske er en ø, en verden for sig;
ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele;
om en lerklump skylles bort fra havet, eller et forbjerg, eller din vens hus, eller dit eget, Europa bliver mindre derved;
ethvert menneskes død river noget fra mig, thi jeg er ét med den ganske menneskehed,
så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig”
– John Donne (1624)

Søndagens tekst: Mattæusevangeliet 5,1-12

Bjergprædikenen

1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:

Sand lykke

3»Velsignede er de, der erkender deres
afhængighed af Gud –
for de skal få del i Guds rige.

4Velsignede er de, der sørger over situationen –
for de skal blive trøstet.

5Velsignede er de ydmyge –
for de skal få landet i eje.

6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed – for de skal få slukket deres tørst.

7Velsignede er de barmhjertige –
for de skal mødes med barmhjertighed.

8Velsignede er de rene af hjertet –
for de skal få lov at se Gud.

9Velsignede er de, der stifter fred –
for de skal kaldes børn af Gud.

10Velsignede er de, der bliver forfulgt,
fordi de gør Guds vilje –
for de skal få del i Guds rige.

11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.