Julens budskab drukner i materialisme
Kære Orla Lindskov
Nu nærmer Julen sig, og man hører om ønsker og ønskesedler alle vegne. Fra børn og børnebørn strømmer det ind med ønsker og ønskesedler. Jeg skriver nu til dig med mit store ønske.
Jeg fik for ca. et år siden konstateret prostata-kræft. En god kollega og ven af mig, som har holdt Udfordringen i snart mange år, har fortalt mig om dit arbejde og om din Brevkasse. Han mindes at have læst for en tid tilbage om nogle, der har fået hjælp til mit problem gennem forbøn og salvedug fra dig. Kunne jeg bede dig om forbøn og om en salvedug?
Jeg er i behandling. Men jeg vil jo så gerne også have Jesu hjælp. På forhånd tak.
Juleudsmykningen startede her hos os allerede i slutningen af oktober, og julen ser næsten ud til at blive en større og større forbrugsfest år for år. Det handler om forbrug, forbrug, forbrug…..
Det er ikke til at være i tvivl om, at julens egentlige budskab glider i baggrunden i det materielle ræs.
Det materielle fylder næsten børnenes og børnebørnenes liv og sjæl totalt her op til jul.
Ja, hele vort samfund ser ud til at være et stort materialistisk forbrugs-samfund. Det er, som om det at få juleønskerne opfyldt, det er julelykken.
Men vi ved jo alle, at julens budskab er noget langt større. Julens budskab er et budskab, der rækker ind i evigheden.
Mon julens egentlige budskab er ved at fortone sig i vores kristne land? Jeg frygter det.
Vi fristes nok alle mere eller mindre til at hoppe op på materialismens vogn og bare køre med.
Jeg bliver selv fristet og falder i, igen og igen, især når jeg er på gaveindkøb med min hustru. Men det er ikke min hustrus skyld. Hun prøver at holde igen. Men jeg gribes selv af stemningen, forbruger-stemningen. Jeg er ikke spor bedre end alle andre.
Mærkværdigt nok fortsætter vi også her i landet denne materialistiske udvikling på trods af, at vi er blevet miljøbevidste som aldrig før. Vi skulle holde igen med ”smid væk-” og ”spild-mentaliteten”.
Ja, vi har endda som land sat miljø-mål, der ligger helt oppe under skyerne. Vore politikere ved slet ikke, hvordan vi skal nå de mål.
Jeg håber ikke, at I, som læser mit brev, opfatter mig som en sur gammel anti-julemand, for det er jeg ikke.
Nu tilbage til ønskerne, og især juleønskerne. Jeg oplevede flere gange, da vore børn var små, at se børnenes skuffelse, når de ikke fik deres ønsker opfyldt. De havde nemlig venner, der fik store gaver. Det fik vores børn ikke, for dengang vores børn var små, havde min hustru og jeg ikke mange penge at gøre godt med.
Da jeg selv var dreng, var det nok endnu værre set med nutidens øjne. Dengang fik vi kun hjemmelavede gaver.
Men jeg var ikke skuffet, for mine forældre sørgede for, at mine søskende og jeg fandt julefred hos Gud. Gud var hos os juleaften. Min far sagde altid: – ”Lad alle jeres ønsker tage vejen omkring Gud.”
Derved mærkede jeg, at der var mere til mig i livet. I mig voksede ønsket om Gud frem. Og i det ønske lever jeg stadigt.
Med julehilsen fra
Manden med gode juleminder.
Lad dine ønsker tage vejen omkring Gud
Kære mand med gode juleminder
Som julegave har jeg sendt dig mine bønner samt en salvedug.
Vi er nu, som du skriver, i juleønskernes tid. Men lad mig først sige lidt om ønsker i det hele taget:
Der er mange, der havde store ønsker til livet. Men som ikke fik ønskerne opfyldt. De blev skuffet. Nogle blev bitre på livet og følte sig uretfærdigt behandlet.
Andre fik deres ønske opfyldt. Men da de fik ønsket opfyldt, lignede det slet ikke det, de i deres fantasi havde forestillet sig. De blev også skuffet.
Og når disse to grupper skal give gode råd til dem, der er nybegyndere i det med at ønske, så kan de fx sige til dem:
”Du skal dæmpe dine ønsker. Ønsk ikke for meget. Ønsk med begge ben på jorden. Ønsk kun det, du er helt sikker på at få. Så undgår du i hvert fald at blive skuffet.”
Der kom også en røst fra et menneske på den anden side af Jorden. Han hed Buddha. Fra ham lød det sådan her ud til mange hundrede millioner af mennesker:
”Ønsker fører til skuffelser. Skuffelser fører til lidelse. Det er bedre at bringe det til hvile alt sammen. Stop med ønsker og begær, så stopper I lidelsens hjul. Så får I hvile og fred.”
Skal vi mennesker da opgive alle ønsker?
Der var en apostel, som tænkte helt anderledes. Hør hvad han sagde:
”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Så vil Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” ( Filipperbrevet kap. 4, versene 6 og 7 ).
Her møder vi en holdning til ønskerne, som er helt anderledes.
Her når vi op på et anderledes og højere plan. Hos apostlen Paulus møder vi en helt anden holdning. Paulus siger nemlig ikke, at vi skal holde op med at ønske. Han binder vores ønsker sammen med Gud.
Han siger noget i retning af det, din far sagde, nemlig: ”Lad alle jeres ønsker tage vejen omkring Gud.”
Paulus siger ikke: ”Ønsk, ønsk, ønsk.” Han siger heller ikke: ”Dæmp ønskerne.”
Nej, han siger: ”Bring alle dine ønsker frem for Gud i bøn.”
Det betyder så ikke, at du som kristen får alle dine ønsker opfyldt i modsætning til andre.
Nej, du lader derimod Gud sortere på dine ønsker. Du lader Gud sortere de skadelige ønsker fra.
Og i stedet for opfyldelse af skadelige ønsker, får du en mægtig gave, nemlig: Du får Guds fred, og du får dit hjerte og dine tanker bevaret hos Jesus. Det er det største, vi mennesker kan ønske os.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
