Julens gave

Det er godt at give gode gaver, men …

Der er fokus på gaver på til jul. Der er krise, hvis vi ikke har råd til gaver. Og der kan være krise, hvis vi ikke kan finde på en gave til ham/hende, der har alt.

Nogle bliver overanstrengte i forsøget på at gøre alle glade med gaver, pyntning og mad. Faktisk kan den bedste gave være fritagelse fra at give eller modtage gaver.

Min barndoms bedste julegave

Den ideelle gave er personlig, brugbar og overraskende. Sådan var min fars gave nogle år:
– En enkelt stor gave til hver af os seks børn var fars bidrag til juleglæden, i hvert fald nogle år som jeg tydeligt husker.

Far var opfindsom. Og han lavede selv gaverne. Et år var det en hylde til hver, et år stylter og et år skabe.

Den bedste gave var skabene. Det var gamle personaleskabe fra en fabrik. Far havde malet dem grønne. Jeg har mit endnu. Jeg kan ikke smide det ud, selvom det har mistet glansen.

Der var et stort ”J” på lågen. Det er forbogstavet i mit navn, klippet ud i hvidt karton og limet på under nøglehullet. Skabene var for store til at blive pakket ind; derfor var de dækket med tæpper, da vi gik rundt om juletræet og sang julesalmer.

Jeg blev meget glad for skabet. Det var mit skab helt alene. Her kunne jeg opbevare alle mine værdiulde ting: Børnebibelen og et par andre bøger, sparebøssen og min pung med opsparede penge fra den ugentlige 25-øre, som jeg fik til slik.

Personlig, brugbar og overraskende

Guds gave til verden, barnet i krybben, som viste sig at være verdens frelser, opfyldte disse kriterier:

– Personlig. Barnet kom med frelse og fred – ikke bare til verden, men til dig og mig.
– Brugbar for enhver som vil modtage med et åbent hjerte.
– Overraskende? Der var forventninger til, at Gud ville sende en frelser – men måden hvorpå han ankom, var meget overraskende.

Og det blev ved. Den ydmyge indgang blev en vedvarende stil, som fortsatte gennem frelserens virke på jorden. Det var en meget stærk kontrast til stilen hos de dengang brutale herskende magthavere.

”Fred på jorden til mennesker med Guds velbehag!” Gaven beskrives fra hver sin vinkel af evangelisterne i Det Nye Testamente: De er alle overvældet af gaven som udtryk for Guds kærlighed.

Vi er kaldet til at give gaven videre

Det kristne budskab er en grundsten i vores danske kultur og velfærdssamfund. Men det virker, som om kravene, travlheden, pengene, uroen, medierne er ved at overdøve kristentroens stilfærdige udtryk. Vi længes tilbage. Vi hører politiske røster, der vil bevare ”det Danmark, vi kender”.

Uden den kristne åndelige dimension kan vi ikke bevare det Danmark, vi kender. Hver generation er kaldet til selv at modtage gaven fra Gud og give den videre.

– Det er lettest at give noget videre, som vi selv er begejstret for. Derfor gælder det om at finde ud af, hvorfor vi selv er glade for at være kristne. Mange mennesker oplever, at de har mistet noget værdifuldt. Og er kede af det – for hvad blev der af meningen med tilværelsen? Og hvad blev der af pejlemærkerne til det gode meningsfulde liv?

– ”Vinterfest” er isnende kold. Din julefejring kan blive varm og god blot ved at sørge for at læse juleevangeliet, synge et par salmer og bede Fadervor. Bevar Danmark som et kristent land – inviter Jesus med til julefejringen i dit hjem.

Genopdagelse

Mennesker oplever i disse år, at de har brug for genopdagelse. Ikke bare af julens betydning, men kristendommens. Der er selvfølgelig mange, som bare overdøver den indre stemme, som skriger efter mening, men der er også nogle, der gør noget.

– En af dem er Åse. Hun tog med på ALPHA-kursus i en kirke i Kolding. Hun havde besluttet at give kristendommen et års chance. Hvis det gav mening, ville hun hænge på, ellers gå videre. Det gav mening, og nu føler hun sig let og glad – og kan ikke holde sig væk fra kirken.

– En anden er Helen, hun var buddhist, men ville gerne lære Gud at kende. Hun fik undervisning. Blev døbt. Levede 10 år med en ny glæde, mening og vished. Hun fik alvorlig kræft.

Da jeg sidst så hende, lå hun døende på sygehuset med sit kors om halsen. Hun fortalte, at en sygeplejerske havde spurgt: Er du en kristen? Da hun svarede JA, udbrød sygeplejersken:

”Det er en stor fordel”. Jeg ved ikke, hvad sygeplejersken lagde i ordene … Men det er rigtigt. Det er en kæmpe fordel at have Jesus i hjertet, både når man skal leve, og når man skal dø.

– Mange fra andre religioner opsøger kirken i disse år og ønsker at konvertere. Jeg kender flere, som oplevede stor frihed og glæde ved at modtage Jesus som Herre og Frelser.

– Og mig selv. Det skete allerede i barndommen. En dag var der én, som sagde: Jens, du skal ikke kigge ind i dig selv for at finde troen. Du skal se på Jesus. Og det har jeg så gjort siden.

Med det fokus har jeg indtil videre fået et godt liv – og jeg føler mig overbevist om, at sammen med Jesus vil det ende godt. Og efterfølgende vil der være Himmelfest – ikke vinterfest.