Min mand raser, fordi jeg gerne vil danse tango
Kære Poul Henning
Min bedste veninde har gået til argentinsk tango et års tid, og jeg har en gang været med hende på dansesalon og oplevede den gode musik, dans og stemning.
Jeg vil gerne selv gå til tango nu, men min mand er gået helt i baglås. Han skældte mig ud, da jeg fortalte ham om mit ønske. Han sidestiller det med både svigt og utroskab.
Jeg foreslog ham, at vi kunne starte på dans sammen, men det er han ikke interesseret i.
Mit dilemma er, at min mands opførsel pacificerer mig, og det går ud over min livsglæde.
Omvendt vil jeg ikke såre eller gøre ham vred.
Hvordan handler jeg bedst, så både min mand og jeg har glæde og tryghed?
Kærlig hilsen Rie
Kære Rie
Tak for din mail, der får mig til at stille følgende spørgsmål: Har du og din mand det ellers godt sammen? Har du tænkt over, hvad det er, der får din mand til at reagere så voldsomt? Jeg tror, at du skal gå bag om hans reaktion og se, hvor den har sin kilde. Er din mand generelt jaloux anlagt? Lider han af mindreværd? Har han en bagage, hvor svigt er et tema?
Isoleret set er dans i kristne kredse omdiskuteret. Nogle er helt på nej-siden – andre på ja-siden.
Spørger du mig har jeg den holdning, at det kommer an på. Forhåbentligt kender man sig selv og sin ægtefælle så godt, at man ved, hvor man bør være forsigtig, og hvor der er fred og ingen fare. Det kan variere fra par til par.
Dans kan sidestilles med indtagelse af alkohol; nogle kan nøjes med at nyde et enkelt glas vin, og det er fint – andre har en brist, og nydelse bliver til misbrug og ødelæggelse. Vi skal alle lære egne grænser at kende, det er en del af den menneskelige modningsproces.
Jeg tror oprigtigt, at din mand og du har brug for hjælp i denne situation. En samtale med en præst eller psykolog. I skal nå hinanden og have klaring på den egentlige problematik, hvor ligger ”hunden begravet”?
Jeg formoder, at din mand er utryg ved, at du skal danse tæt med en anden mand – og ikke mindst i en så sensuel dans, som tango er. Dybest set er det din mands angst for at miste dig, der gør ham så vred, men han får ikke udtrykt sig rigtigt og på en varm og kærlig måde, der møder dig.
Problemet med din mands vrede er, at du kommer til at føle dig forkert eller syndig uden grund – og det er ikke rimeligt.
I skal have en ligeværdig og respektfuld samtale om emnet. I skal finde en løsning, I begge har det godt med.
Hvad er dit forhold til dans? Din mands? – og derfor jeres forhold til dans?
Ser vi bibelsk og mere overordnet på det at danse, sætter Bibelen ikke et forbud – omvendt beder vi i Fadervor om, at vi ikke bliver ledt i fristelse. Grænsen er ikke skarp og entydig.
Vi har ikke en forbudsreligion – heldigvis, men en samvittighedstro bygget på Guds kærlighed. Bibelen er vores konstante ledetråd. Vi er alle skabt til leve i Guds nærhed.
Kærlig hilsen
Poul Henning Krog