Professor i sjælesorg og religionspsykologi taler på Agape-dag

Leif Gunnar Engedal

Foreningen Agape oplever en stigende efterspørgsel fra mennesker, der ønsker at dygtiggøre sig inden for sjælesorg.

Det bliver der mulighed for den lørdag den 9. november, når Leif Gunnar Engedal holder foredrag til Agapes inspirationsdag.

Han er professor i sjælesorg og religionspsykologi ved Menighedsfakultetet i Oslo,
”Sjælesorg er noget, alle kristne kan udøve, samtidig med at det også kræver særlig viden og særlige kompetencer,” siger Annette Bech Vad, der er landsleder i Agape.

”Vi møder mange, der er interesseret i at dygtiggøre sig, fordi de bliver brugt meget ude i menighederne, men de oplever også, at de nogle gange kommer til kort, fordi det er komplekse problemstillinger, mennesker står i,” siger Annette Bech Vad.

Kobler viden og konkret praksis

Ifølge det norske ”Institutt for Sjelesorg – Modum bad” er Leif Gunnar Engedal den person, der har haft den største betydning for norsk sjælesorg gennem de seneste 30 år.

Alle er velkomne til inspirationsdagen. Leif Gunnar Engedal holder foredrag kl. 11 og kl. 16, og om eftermiddagen er der seminarer om forskellige andre emner. Se mere på www.agape.dk.