Stilfærdig bøn redder liv

Efter samtaler og forbøn fra pro-life folk vælger mange gravide at beholde deres ufødte barn.

Kampagnen ’40 dage for livet’ har i år reddet 296 ufødte babyer fra abort, skriver Christian Headlines.

Under ”40 Days for Life” holder prolife-folk bøn, faste og stilfærdige fakkeloptog uden for abortklinikker verden over. I år varede kampagnen fra den 25. september til den 3. november. De frivillige deltagere i kampagnen kom fra 30 forskellige lande og holdt arrangementer i 505 byer.

På 40 Days for Life’s blog kan man læse opmuntrende beretninger, som fx. denne om en kvinde fra Portland, Oregon, der var mor til to og kom til abortklinikken for at abortere sit tredje barn.
“Jeg kunne se, at hun var meget usikker på, hvad hun skulle gøre,” fortæller Carissa, der er volontør for 40 Days for Life. “Jeg gik hen til hende og fortalte, at vi gerne ville hjæpe hende og at vi elskede hende…og jeg gav hende et knus.”

Herefter modtog den gravide noget informationsmateriale fra Carissa og forlod abortklinikken.
I 2009 fik 40 Days for Life-kampagnen klinikleder Abby Johnson til at forlade sit arbejde i Planned Parenthood. Hendes historie kan nu ses i filmen Unplanned, som har givet mange mennesker et rystende indblik i, hvad abort virkelig handler om.