Stopper som formand for udsatte

Jann Sjursen stopper som formand i Rådet for Socialt Udsatte på grund af uenighed blandt medlemmerne.
Jann Sjursen (56) er tidligere partiformand for Kristendemokraterne og energiminister i Nyrup-regeringen. Han var gennem 12 år generalsekretær i Caritas Danmark, før han stoppede med udgangen af februar 2019.
Han har været formand for Rådet for Socialt Udsatte i knap 10 år og er stadig formand for Foreningen Folkemødet.
Medlemmerne af Rådet for Socialt Udsatte har foreslået social- og indenrigsminister Astrid Kragh, at hun kan sammensætte et helt nyt råd til fremover at være de socialt udsattes talerør.
I mellemtiden vil næstformand Christina Strauss overtage rollen som rådets formand.