Taknemlig for et godt liv

I virkeligheden har alle mennesker en god historie, som er værd at fortælle, – hvis det bliver gjort rigtigt.

De fleste begår nok den fejl, at de fortaber sig i opremsninger, som kun interesserer dem selv, og overser de særlige oplevelser, som kunne interessere andre.

Jens Fischer-Nielsen er sluppet rigtig godt fra sin nye bog om det liv, han har levet.
Han har også oplevet mere end de fleste. Han har hilst på både Moder Teresa og Indira Gandhi.
Men det synes han nu ikke selv er noget særligt.

Jeg måtte kæmpe med ham for at få ham til at tage billederne af de to berømtheder med i bogen, da vi skulle udgive den.

Det samme med den sjove valgplakat, som hans farfar brugte til borgmestervalget i Kolding. Den synes Jens heller ikke var nødvendig. Men nu har jeg så også gengivet den her.

Passionen for Bangladesh

For Jens er det meget mere spændende, hvad der sker i Bangladesh Lutherske Kirke, som han og andre unge missionærer var fødselshjælper for.

Familien blev i øvrigt truet og overfaldet af røvere i Bangladesh, mens de var missionærer.
Og Jens var en af personerne i den berømte forfatter Bjarne Reuters roman ”Bundhu”, som han skrev under et ophold i bengalernes eksotiske land.

Her har Jens fået navnet Lars, og han beskrives som en meget rolig og flegmatisk person. Men i sin egen bog lægger Jens ikke skjul på, at han også kan blive meget urolig og bekymret, ligesom vi alle kan.

Det kristne KFUM-hjem

Men udlandet er kun én del af alt det, Jens fortæller om i sin uhøjtidelige erindringsbog.
Vi er med fra barndommen, hvor han selvironisk bemærker om sin fødsel i 1946:

Som et eksemplar af den største danske årgang nogensinde og med massebetegnelsen ”Jens” og som nummer 4 i en stor børneflok, er der vel ikke noget at sige til, at jeg altid gerne har villet være ”noget” eller ”nogen”? ”Somebody” i stedet for ”nobody”.

Det meste af barndommen foregik i Odense, hvor faderen var KFUM-sekretær.

Der var ikke meget at leve af med én løn og 9 børn, men der var et godt åndeligt liv i hjemmet.
Jens husker også, at der var en venlig konsul Mus, som jævnligt forærede is til de mange børn i kvarteret af bare godhed.

Selv havde Jens nogle ”psykiske” problemer som barn med et overfølsomt sind og mylder af tanker og tankeeksperimenter, som fx ”Jeg tror, at jeg tror, at jeg tror….” Moderen udbrød en dag: ”Du er jo sindsyg, dreng!”

Hun tog ham med til lægen, som ordinerede ”humørpiller”.
Hvad det var for en slags piller, ved han ikke, men han kom da trods alt gennem barndommen i god behold.

Som en splejset teenager blev han imidlertid mobbet, da familien flyttede til Hillerød. Det hjalp heller ikke, at faderen var en slags missionær. For så var han jo søn af en reserve-Jesus.

Isenkræmmer, nej…

Senere kom han i lære som isenkræmmer, hvilket han fortæller levende om, så man ser Damernes Magasin for sig.

Han får tilbudt job, men Jens har helt andre planer. Han vil være diakon. Han kommer også en tur til USA for KFUM og oplever sin første flyvetur og får flyskræk. Han fortæller også om sin højdeskræk, busskræk og andre forskrækkelser.

I det hele taget fortæller han åbenhjertigt uden at lægge skjul på sine mange svagheder.
Og det er denne ærlige form, blandet med selvironi og humor, der gør hans erindringer værd at læse. Ja fornøjelige.

Familieliv

Så møder han den smukke fynbo Elsebeth, som han stadig er gift med og forelsket i. Hun har samme indstilling til kald og tjeneste, som han. Så da de senere rejser ud som missionærer, går hun helhjertet ind for sagen.

De får datteren Maria og senere tvillingerne Sara og Rebekka.
Men Jens fortaber sig ikke i endeløse beretninger om de kære børn. Vi får dét at vide, som er værd at vide, og vi genkender os selv i hans beretninger.

Kort efter brylluppet får Jens stofskiftesygdommen basedow, og Elsebeth angribes af duelopper i deres lille to-værelses på kvisten.

Evangelisk og social

Senere læser Jens til socialrådgiver og oplever den tids meget venstreorienterede miljø.
Han kommer også med Dansk Ungdoms Fællesråd til Indien, hvor han får mulighed for at møde både Moder Teresa og den daværende premierminister Indira Gandhi.

Det giver smag for Østen, og senere rejser han og Elsebeth til Bangladesh for Santalmissionen. De er en del af en gruppe danske missionærer, som udfører et spændende og nytænkende arbejde. Det fylder naturligvis en del sider i bogen, men det bliver aldrig kedeligt, for det var en meget spændende tid.

Højskolelærer – og præst

I 1989 vender familien hjem, og Jens bliver højskolelærer på Haslev Udvidede Højskole, som dengang var KFUMs højborg.

Selv om han ikke er teolog, bliver han bageefter sognepræst i Sædding ved Esbjerg i ni år, og senere godt 15 år i Kvaglund.

Han får lov at gå til en såkaldt bispeeksamen, og han mangler da heller ikke erfaring som præst i Bangladesh eller bibelindsigt. Han bliver en fremragende og utraditionel præst.

Alligevel bliver han mødt med modstand, dels af sin præstekolega, som klager over hans nymodens metoder til provst og biskop, dels af EkstraBladet, der hænger ham ud, fordi han tilbyder familie-terapi i kirken. I det useriøse blad bliver det til at præsten vil velsigne sex i kirken.

Trods modstand får Jens og Elsebeth opbygget et stort og rigt menighedsliv. Og Elsebeth går aktivt ind i indvandrerarbejdet, hvor hun stadig er aktiv.

Selv om parret for få år siden gik på pension – Jens som 70-årig – fortsætter de deres kirkelige arbejde i Kolding, hvor de har slået sig ned.

Jens tager fortsat til Bangladesh og hjælper de fattige kristne i den unge kirke. Han forsøger at lære dem ”devine administration”, så de undgår korruption og andre unoder. Og han hjælper dem også til at opleve åndelig fornyelse, ligesom han selv oplevede åndelig fornyelse gennem Oase-bevægelsen og Ungdom med Opgaves familielejre.

Han og Elsebeth var også med til at oprette foreningen ”Familier på vej”, der er en hjælp til et bedre ægteskab og familieliv.

Jens og Elsebeth er et par, der bygger fællesskaber og venskaber op. De har forståelse for, at mennesker personligt skal inviteres ind i fællesskabet – hvad enten det er en lejr eller en kirke. Derfor er det også fornøjeligt og interessant at læse om deres ”gode liv”.

Bogen hjælper os til at se det positive i livet.

Bogen kan købes på Hosianna.dk