Genudgiver børne-cd online

Musiker og korleder Steffen Bay står bag genudgivelsen af Børne-cd’en ”SOS” med Missionsforbundets Børnekor, der nu kan høres på Youtube og Spotify og kan købes på flere online-tjenester.

Børne-CD’en “SOS” blev indspillet på Det danske Missionsforbunds sommerstævne i 2006, hvor 13 børn i alderen 8-12 år meldte sig til kor og Cd indspilning. I løbet af ugen sang børnene de 8 sange ind i Kolding Internationale Højskoles lydstudie.

Cd-indspilningen var samtidig børnestævnets missionsprojekt, idet størstedelen af omsætningen af alle de forudbestilte cd’er er gik til Rumænske børn, så de kunne komme på en kristen børnelejr.

Teksterne er inspireret af temaet ”Gud gi’r håb” og musikken er i bedste MGP-stil. Sangene er skrevet af Lasse Voss, Annelie og Peter Thomsen samt Steffen Bay. Ud over børnene medvirker gæstesolist Maiken Kjeldgaard Noer.

Cd’en indeholder singback-versioner af alle numre, som kan bruges af børnearbejdet i kirken, børneklubben mv.