Julen som vi (ikke) kender den
”Til jul plejer vi at…”, ”Vi holder altid jul med…”, ”Hvert år får vi…”
Traditioner er der mange af i de fleste familier, især omkring julen. Ja, der er sikkert mange, der slet ikke kunne kende julen, hvis ikke det var for traditionerne.
Den klassiske julemiddag, julegaveræset, juletræet med sin pynt og den propfyldte julegudstjeneste.
Julen er traditionernes fest. Det har den nok altid været. Mange af os ved selvfølgelig godt, at julen handler om at fejre Jesu fødsel.
Men forestil dig lige juleaften på tirsdag uden hverken juletræ eller ris a la mande.
Det ville selvfølgelig være jul alligevel, og sikkert stadig en hyggelig aften. Men det ville alligevel ikke rigtig føles som jul, ville det? I hvert fald ikke som vi kender den.
Sidste år til jul brød min familie og jeg med alle de klassiske juletraditioner. Vi pakkede vores kufferter og rejste til Gran Canaria julen over. Vi lavede et opgør med traditionerne for at give plads til det, vi i min familie synes, er det vigtigste i julen.
Nemlig tid sammen. Som den eneste troende kristen i min familie indtil videre er det ikke ligefrem Jesus, vi samles mest om i julen. Men familiens enhed ligger os alle på hjerte.
Året før havde min far valgt at holde jul for sig selv for at slippe for juletraditionerne. Han havde de seneste år lidt under juletraditionerne, og vi mærkede alle hans anspændthed, når hjerternes fest nærmede sig.
Da mine brødre og jeg var mindre, var det ikke noget, der generede min far synderligt. Han havde sikkert nok at se til med tre unger, en masse pakker og levende lys på juletræet.
Men siden vi begyndte at blive voksne, var det som om julen og dens traditioner strammede sig om livet på min far, ligesom det garn vi synger om, der kvæler barnet.
Det var en fantastisk jul, vi havde sammen på Gran Canaria. Familieferien gav os det, som julen netop gerne skulle give. Tid sammen og tid i familiens skød. Og den bedste tid sammen i min familie er, når vi daser ved poolen og nyder en drink på terrassen i aftensolen.
På mange måder føltes det selvfølgelig ikke som jul. Sneen var skiftet ud med varmen og den danske mad erstattet af spanske specialiteter.
Det eneste der mindede os om, at det trods alt var jul og ikke sommer, var de farverige papirsguirlander, som både hotellet og restauranterne begejstret havde pyntet højtiden med.
Alligevel er sidste års jul den bedste jul, jeg hidtil har haft. Julens traditioner er hyggelige, og jeg kan godt lide dem. Men vigtigere og hyggeligere endnu, er tiden i familiens skød.
