Irriterende godt album
Andet udspil fra Zach Williams er et gennemarbejdet og velproduceret album. Hvorfor irriterende godt? Fordi fra et sangskrivnings-synspunkt er det ikke nyskabende, og flere af sangene minder om noget, man har hørt før (Russ Taff o.a.).
– Men det tager ikke mange gennemlytninger, før man må overgive sig og acceptere albummets kvalitet. Og som sangskriver ved jeg, hvor svært det er at skrive noget, der slet ikke lyder som noget andet.
Alle sange fungerer, og Zachs rå, soul-fyldte stemme får det bedste ud dem.
De fleste sange er (bløde) rocksange. Der er også sange, der ligger i soul/gospel genren, og nogle få popnumre. Teksterne er gode og opbyggende og lægger ikke skjul på Zachs tro på Jesus, men budskaberne er klare og tydelige. Zach har selv skrevet numrene (med hjælp fra andre), hvilket gør ham til en langtidsholdbar artist, vi kan forvente at høre masser af nyt materiale fra i årene fremover.
Så dukker Dolly Parton pludselig op på duetten ‘There was Jesus’, som bliver sunget med stor inderlighed (af dem begge), jeg kan ikke huske at have hørt Dolly presse sin stemme før, som hun gør på denne sang.
Selvom dette officielt kun er hans andet solo-udspil, var han forinden medlem af grupperne ‘Zach Williams & The Reformation’ og ‘Zach Williams and the Brothers of Grace’. Med disse to grupper nåede han at lave yderligere to plader samt en EP med 6 sange. Det var derfor en erfaren artist, der debuterede i 2016 og som nu er på banen igen i 2019.
Denne plade tåler mange gennemlytninger. Med det forrige album ‘Chain Breaker’ vandt han en grammy for ‘Best Contemporary Christian Music Album’ samt Dove awards for ‘bedste nye artist’, og ‘bedste nye sang’. Det er altså ikke en hr. Hvem-som-helst, vi har med at gøre.
