Derfor blev Irans terrorchef likvideret

I Iran havde Qassem Soleimani heltestatus. Men mange i Mellemøsten og Vesten er lettede over, at hans tid er forbi.

(Læsetid: 8 minutter)
Qassem Soleimani var ansvarlig for Irans operationer i Mellemøsten og var en af landets mest magtfulde mænd, skriver Med Israel For Fred.

USA likviderede den 3. januar den iranske general Qassem Soleimani, der var leder af Irans revolutionære Quds-Styrke.

Den 62-årige general var Irans øverste militære leder. Han blev dræbt i et amerikansk droneangreb nær lufthavnen i Bagdad natten til den 3. januar. Soleimani var hjernen bag Irans ekspansioner i Irak, Syrien, Libanon, Yemen og Afghanistan. Han har bidraget til angreb på Israel og jødiske mål i udlandet.

Optakten

Efter at et privat selskab, som arbejdede for USA i Kirkuk, blev angrebet med 31 raketter fra iranskstøttede styrker den 27. december, bombede USAs styrker mål, som tilhørte Kataib Hizballah nær byen Qaim i den vestlige del af i Irak. Her blev 25 iranskstøttede terrorister dræbt.

Det iranske svar var et angreb mod USAs ambassade i Bagdad den 31. december, hvor de irakiske myndigheder hverken turde eller ville gribe ind mod Irans shiamuslimske terrorgrupper.

Den amerikanske ambassades receptionsområde blev sat i brand og et militsflag placeret på ambassadens tag. Forsvarsministeriet oplyste fra Pentagon, at Soleimani stod bag angrebet.
Han blev likvideret efter ordre fra USAs præsident, Donald J. Trump, der mener, at USA på denne måde har afværget nye angreb fra Iran og deres forbindelser.

Angrebet i Bagdad

Den iranske general Soleimani kom med fly fra Syrien og landede på Bagdads internationale flyveplads. To biler hentede Soleimani og hans følge. Da de kørte af sted, blev de ifølge The Jerusalem Post beskudt med en Hellfire-raket fra en drone af typen US MQ9.

Foruden Soleimani blev flere andre personer dræbt. Blandt dem var Abu Mahdi al-Muhandis, som ledede ”Den populære mobiliseringsstyrke i Irak”. Dette er ifølge The New York Times en paraplyorganisation for militser i Irak. Også deres kommunikationschef, Mohammed Ridha Jabri, blev dræbt.

Trumps første kundgørelse på Twitter var et billede af USAs flag. Trump mødte reportere på sit feriested Mar-a-Lago i Palm Beach i Florida natten til fredag. Han troede ikke, at likvideringen ville føre til krig.

– Jeg synes ikke, det er nogen god idé fra Irans side. Den vil ikke vare særlig længe. Ønsker jeg det? Nej. Jeg ønsker fred. Jeg kan li’ fred, sagde Trump.

– Jeg sætter pris på præsident Donald Trumps djærve aktion mod iransk aggression. Til den iranske regering: Hvis I ønsker mere, vil I få mere, tweetede den indflydelsesrige republikanske senator Lindsey Graham efter angrebet. Foto: Vidar Norberg

Vurderinger

– Jeg sætter pris på præsident Donald Trumps djærve aktion mod iransk aggression. Til den iranske regering: Hvis I ønsker mere, vil I få mere, tweetede den indflydelsesrige republikanske senator Lindsey Graham fra Californien.

USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, lagde en video på Twitter, som viste irakere, der dansede i gaderne i taknemlighed, fordi Soleimani ikke længere er til.
USAs forsvarsminister, Mark T. Esper, advarede torsdag eftermiddag om, at USA kunne lancere angreb for at hindre iranskstøttede angreb i Irak og Syrien.

– Spillet er ændret. Handlinger af iranskstøttede militser i Irak, inklusive raketangrebet den 27. december, som dræbte en amerikaner, vil blive mødt med USAs militærmagt, sagde USAs forsvarsminister Mark T. Esper.

Uden generalmajor Soleimani vil det blive vanskeligere for Iran at gennemføre sin militære opbygning og terrorangreb i regionen, mener en amerikansk ekspert ifølge BBC. Soleimani har forsynet terrorgrupper med både våben og oplæring. Han opererede ofte ved hjælp af stedfortrædende styrker.

Soleimanis terror

Amerikanske talsmænd gjorde det klart, at det er Soleimani, som står bag angrebene mod både amerikanske og andre mål. Iran har også angrebet både en norskejet og en britisk tankbåd.
I slutningen af juni 2019 nedskød Iran en amerikansk drone. Iran gennemførte ifølge amerikanerne også et angreb mod et af Saudi-Arabiens olieraffinaderier, uden at USA svarede igen.

– Soleimani var direkte og indirekte ansvarlig for drab på flere hundredetusinde civile i Syrien og hundreder af civile i Irak. Han var også medskyldig i planlægningen af terrorangrebet mod det jødiske center i Buenos Aires i 1994, skrev den israelske avis Haaretz i en leder.

Det skal også være Soleimani, som sendte skibet Karine A med en våbenlast til palæstinenserne i 2002. Dette skib blev opbragt af Israel og våbenlasten afsløret og beslaglagt. Soleimani stod også bag angrebet mod en israelsk turistbus i Burgas i Bulgarien i 2012.

Avisen Haaretz mente, at Trumps ordre om at likvidere Soleimani har fjernet en af regionens værste terrorarkitekter.

The Jerusalem Post skrev i en leder, at der ikke er nogen grund til at sørge over Soleimani. Avisen hilste det velkommen, at en af verdens ærketerrorister, som er ansvarlig for tusindvis af drab, nu er fjernet af Trump.

– General Soleimani deltog aktivt i planerne for at angribe amerikanske mål. Soleimani og hans Quds-Styrke var ansvarlige for, at hundreder af amerikanere og deres koalitionsfolk blev dræbt og tusinder skadet, sagde amerikanske tjenestemænd ifølge The New York Times.

– Soleimani var en fjende af USA, sagde den demokratiske senator Christopher S. Murphy fra Connecticut.

The New York Times skrev videre, at Trump med angrebet på Soleimani har gennemført en aktion, som både USAs præsident George W. Bush og Barack Hussein Obama afviste af frygt for, at det ville føre til krig mellem USA og Iran.

Slog sig op på krig

Soleimani var bygningsarbejder i sin ungdom. Han var siden vandteknikker i Kerman. Senere deltog han i demonstrationerne mod shahen i Iran i 1979.

Haaretz skrev, at Soleimani, der var far til fire, hverken har fået en religiøs uddannelse eller havde status som en religiøs lærd. Alligevel stod han Irans ayatollah meget nær og opererede ganske frit.

Soleimani gik ind i Revolutionsgarden. Han slog sig op på krigen med Irak fra 1980 til 1988 mod Saddam Hussein. Israelsk presse skrev, at for ham var denne krig fortsat ikke ovre. Derfor havde han et meget stærkt engagement i Irak og styrkede stadig sin stilling der. I 1998 blev han leder for Quds-styrken. Soleimani overlevede flere likvideringsforsøg fra Vesten, Israel og arabiske udsendinge.

Iran lover hævn

Fjernsynet i Iran afbrød den sædvanlige udsendelse for at kundgøre Soleimanis død. Nyhedsoplæseren citerede den muslimske bøn ”Fra Allah kommer vi, og til Allah går vi”. Fjernsynet viste også et billede af Soleimani.

En iransk fjernsynskommentator kaldte likvideringen for USAs største fejlberegning siden Anden Verdenskrig.

Irans leder, ayatollah Ali Khamenei, kundgjorde tre dages landesorg i Iran. Han truede også med gengældelse.

– Hans overgang til Allah afslutter ikke hans opgave. En kraftig hævn venter de kriminelle, som har hans og martyrernes blod på deres hænder, hed det i en udtalelse fra Iran.

Irans udenrigsminister, Javad Zarif, kaldte likvideringen af Qasem Soleimani for international terrorisme. Han sagde, at dette var ekstremt farligt og dumt.

– USA er ansvarlig for konsekvenserne af deres pøbelagtige eventyr, sagde Javad Zarif.

USAs præsident Donald J. Trump og Israels statsminister Benjamin Netanyahu. Arkivfoto: Vidar Norberg

Netanyahu roser Trump

Israels statsminister, Benjamin Netanyahu, roste USAs præsident Donald J. Trump for likvideringen af Qassem Soleimani.

– Akkurat ligesom Israel har ret til selvforsvar, så har De Forenede Stater nøjagtig den samme ret, sagde Netanyahu ifølge en meddelelse fra regeringens pressekontor i Jerusalem fredag eftermiddag den 3. januar.

– Qassem Soleimani er ansvarlig for amerikanske borgeres og mange andre uskyldige menneskers død. Han planlagde flere lignende angreb.

– Præsident Trump fortjener al ros for en hurtig, kraftig og afgørende handling. Israel står med USA i den retfærdige kamp for fred, sikkerhed og selvforsvar, sagde Netanyahu.

Statsministeren bad regeringens ministre om ikke at diskutere likvideringen af Soleimani. Netanyahu, som befandt sig i Grækenland, bestemte sig for at rejse tidligere hjem til Israel.

Israel National News meddelte, at Israel lukkede skicenteret på Hermon-bjerget. Her er grænsen mellem Israel og Syrien. Der har tidligere været skudt imod Hermon-bjerget.

Israel øgede også beredskabet både i Israel og ved stationer i udlandet. Israels radio meddelte, at forsvaret forbereder sig på en iransk hævnaktion.

Iran bag angreb fra Gaza

Det er Iran, som står bag Islamisk Jihads raketangreb fra Gaza mod Israel. Iran har også støttet Hamas, som skyder mod Israel.

Forsvaret i Israel har forsøgt at ramme militære mål for at undgå at skade civile i Gaza. Sidste år startede Israel målrettede angreb mod terrorledere i Islamisk Jihad.

Israel har i flere år bombet iranske anlæg i Syrien, som er et iransk forsøg på at forskanse sig i landet før et endeligt angreb mod Israel. Iran har forsøgt at bygge våbenlagre, raketbaser og sandsynligvis også fabrikker til våbenproduktion i Syrien.

Iran har også sendt flere fly med våben til Syrien. Derfra har iranerne forsøgt at sende avancerede våben på lastbiler videre til Libanon, som retter dem imod Israel. Mindst 200 israelske angreb er gennemført mod Iran. Både israelske jagerfly, droner og raketter er benyttet mod de iranske mål i Syrien.
Iran har flere gange truet med at udslette Israel.