Jerusalem får katakomber i De Dødes By

Mangel på gravpladser fører til, at Jerusalem bygger en stor ”gravby” 50 meter under jorden med plads til 23.000 mennesker. 8000 gravkamre står færdige og de første døde er allerede flyttet ind i de dødes by.

Det er første gang i 2000 år, at man vender tilbage til den gamle praksis med at lægge de døde ben i huler. Men nu findes der smukt udførte gravkamre med facader af jerusalemsten i pyntede moderne tunneler. For de pårørende er der internetforbindelser.

Må ikke sløjfes

Da gravpladserne på Oliebjerget i Jerusalem slap op i 1951, tog de jødiske gravlæggelsesmyndigheder, Keheilat Yerushalayim, en ny ”gravgård” på Har HaMenuchot ved indkørselen til Jerusalem i brug. Nu er der ikke mange jordgrave tilbage. Det er flere år siden, israelerne begyndte at lave etagebygninger for de døde. Men med 350.000 døde er der blevet ganske fyldt, også der.

– Grave kan ikke sløjfes. De optager pladsen for de levende. Derfor måtte vi finde en anden måde at begrave på. Indtil for 20 år siden lagde vi folk side om side.

Så lagde vi dem i fem-seks jordskælv- og bombesikre etagebygninger. Først kunne der ligge 350 personer på 1000 m2. Med etagebyggeri kan vi få plads til 5.000 per 1000 m2 eller 3800 per bygning. Nu bygger vi tunneler nede i fjeldet for at få nok gravpladser, fortæller Hananya Schachor fra Keilat Yerushalayim.

’Russernes by’

Han går gennem den veletablerede Har HaMenuchot gravgård på vej mod de nye gravtunneller. Et sted passerer han fem grave. Her ligger en far og fire børn, som blev sprængt i luften, da en terrorist udløste en selvmordsbombe på pizzarestauranten Sbarro under intifadaen i Jerusalem.

Langs en af vejene er der gravkamre for russere. Mange af de russiske immigranter havde ikke en jødisk ægtefælle, og de kunne derfor ikke begraves ved siden af hinanden på en jødisk gravplads, som kun er for jøder.

Derfor byggede gravlæggelsesselskabet en særlig «bydel» for disse ikke-jøder. Her ligger de gamle russere, jøder og hedninger side om side. Det var den israelske regering, som sagde, at også disse immigranter skal have et gravsted i Israel.

Fra det russiske kvarter går man direkte ned til et stenbrud med tunneler. Det ligner mest af alt et mineområde. Udfordringen besøgte stedet, før det blev taget i brug. For at komme ind ad bagvejen gennem tunnelen må man have både hjelm og refleksvest på. Her kunne man høre både boremaskiner og hammerslag.

– Vi går nu tilbage til skikken fra det 2. tempels tid med at begrave folk i huler. I Rom var der katakomber til de døde. Dette er ikke noget nyt, men det er første gang i 2000 år, at folk er blevet begravet på denne måde under jorden. Indtil videre er der ingen andre, som benytter den slags grave, siger Hananya Schachor.

Unikt projekt

Adi Alphandary har ansvaret for entreprenørselskabet ROLZURs undergrundsløsninger. Han kalder gravkamrene i tunneler 50 meter under jorden for et unikt projekt.

– Der mangler nu flere gravpladser til en voksende befolkning, både i New York, Hong Kong og Barcelona, som allerede har etagegrave. Den gamle måde at begrave de døde på i middelhavslandene var i huler. Vi har ikke opfundet dette, vi genopliver bare traditionen. Vi har fundet frem til en løsning, som ikke skader naturen. Der er tre typer grave i tunnelerne.

De første ligger i jorden eller gulvet. Den anden type er at lægge folk i et skab, mens den tredie type er at bore lige ind i fjeldet, fortæller Adi Alphandary.

Han mener, at løsningen handler om at tænke ud af boksen, tænke nyt og benytte sig af nyere teknologi. Men projektet vil totalt koste over 50 millioner euro. Nu hvor de første 8.000 gravpladser er færdige, går ROLZUR i gang med næste trin.

Man kan se, hvordan boremaskiner borer nye huller til gravkamre. De pudses op og beklædes til sidst med hvide jerusalemsten. Belysningen er god.

– I de grave, som ligger i klipperne, er der lavet huller, så væske kan løbe bort uden at skabe lugt. Vi har sørget for tre store ventilationspumper, som hele tiden erstatter den gamle luft med frisk luft. Der bliver også mulighed for Wifi her.

Adi Alphandary lover, at der ikke vil være nogen af de fæle sorte gravfluer, som forsøger at finde et hul ind til gravene.

Dyrt for udlændinge

– Jerusalem er et unikt område. Folk fra hele verden ønsker at blive begravet i Jerusalem. De betaler meget for det, for her er det dyrt.

Vi siger, at hvis folk må bo udenlands for at have det godt, så må de betale godt med penge for at få en grav her. Israelerne har gratis gravplads.

For en udlænding kan en gravplads i Jerusalem koste alt fra 17.500 dollar til 25.000 dollar.
De fornemste og dyreste gravpladser er på Olieberget i Jerusalem. For jøderne regner med, at når Messias kommer, vil de, som ligger nærmest hans ankomststed, stå først op af gravene.

Forfriskningerne er serveret. Kaffe, sodavand, kager og frisk frugt er sat frem for pressen i en af sidehallerne. Der er blevet vist en video om projektet. Der mangler tydeligvis ikke noget. Man kan næsten sige, at de dødes by er lys og hyggelig, hvis det ikke lige var en gravplads.

Men det bliver et sted ikke bare for de døde, men også for dem, som vil besøge deres døde. Med to-tre tryk kan elevatoren køre folk til den rigtige etage. Er det svært at finde en grav, kan man måske bruge GPS.