Regeringen nøler med at anerkende forfulgte kristne

Verdens forfulgte kristne var på dagsordenen, da Open Doors den 15. januar præsenterede den nye World Watch List for året 2020 på Christiansborg.

World Watch List eller ”Verdensranglisten” udgives hvert år i januar og viser de 50 lande, hvor det er farligst at leve som kristen.

Efter forskellige oplæg om forfulgte kristne kunne de 71 deltagere overvære en paneldebat om ”Danmarks indsats og fokus på trosfrihed” med Ulla Tørnæs (V), Daniel Toft Jakobsen (S) og Naser Khader (K).

Fjendebilleder

Biskop emeritus Karsten Nissen, der er formand for ”Tænketanken for forfulgte kristne”, advarede blandt andet imod den stigende nationalisme i verden:
”Det er meget vigtigt i disse år at have fokus på forfølgelse af religiøse mindretal.”
”Der er intet i vejen med fædrelandskærlighed. Men når det skaber fjendebilleder af folk med anden religion eller hudfarve, er det et problem,” fastslog Karsten Nissen.

Daniel Toft: Frihed for alle

Den tidligere regering havde et særligt fokus på støtte til de forfulgte kristne. Siden regeringsskiftet har der hersket usikkerhed om, hvorvidt den nye regering ville forsætte den aktive indsats for de forfulgte kristne.

Det viste sig blandt andet, da Naser Khader i december fremsatte et forslag til en resolution om officielt at anerkende kristne som den mest forfulgte religiøse gruppe. Dette blev afvist af partierne til venstre for midten.

René Ottesen kommenterede efterfølgende denne afvisning i et åbent brev til politikerne, hvor han blandt andet skrev:
”Situationen for de kristne er så alvorlig, at det er nødvendigt med handling nu. Gør vi ikke det, bliver det kun værre – og vi kan risikere at falde i ligegyldighedens grøft.”

Daniel Toft (S) udtalte sig onsdag – i overensstemmelse med den nye regerings holdning – om vigtigheden af en generel indsats for trosfrihed fremfor en specifik indsats for kristne.
”Der er sket noget i kampen for tros- og religionsfrihed – men vi er langt fra i mål.”

Daniel Toft Jakobsen udtrykte beundring over Ulla Tørnes’ og den tidligere regerings arbejde for forfulgte kristne, men var samtidig bekymret for, om man kommer til at negligere andre minoriteter ved at tale for specifikt om kristne.

”Ved kun at hjælpe dem, der ligner os selv, kommer vi til at gøre mere skade end gavn. Vi skal selvfølgelig undgå, at der opstår en misforstået politisk korrekthed, hvor ingen tør nævne forfulgte kristne, men generelt bør man, i bred forstand, arbejde for trosfrihed for alle.”
”Jeg mener at vi har en forpligtigelse overfor alle vores medmennesker og give alle den frihed at vælge til og fra,” sagde Daniel Toft.

Ulla Tørnæs: Hvem skulle ellers hjælpe de kristne?

Ulla Tørnæs (V) stod fast på vigtigheden af den tidligere regerings indsats for forfulgte kristne. Hun svarede derfor Daniel Toft:

”Jeg bliver bekymret, hvis du mener, at ministeriets retorik i forhold til forfulgte kristne bør nedtones. At vi har talt direkte om forfulgte kristne, har blot været det nye i arbejdet.”
”Hvis vi ikke skulle have en særlig interesse for forfulgte kristne som minoritet, hvem skulle så? Vi har en forpligtigelse. Jeg har svært ved at forstille mig, at man i den arabiske verden skulle gøre det af egen kraft. Jeg er bekymret for, om man i den nye regering vil ændre denne retorik.”

Hvad gør regeringen for de kristne mindretal?

Naser Khader bakkede Ulla Tørnæs op:

”Putin er lykkedes med at markedsføre sig som de forfulgte kristnes beskytter i Mellemøsten. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi Vesten har svigtet de kristne ved ikke at turde tale om kristenforfølgelse. Dette er en falliterklæring. Derfor er det vigtigt, at vi taler konkret om det og sætter det på dagsordenen.”

”Der er en reel risiko for, at Mellemøsten bliver tømt for kristne, og de er den suverænt mest forfulgte gruppe i verden. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for det kristne mindretal?”
Som svar til Naser Khader gentog Daniel Toft Jakobsen sine indledende argumenter:

”Vi skal have fat om roden – og det gælder tros- og religionsfrihed for alle minoriteter.”