Arvid Asmussen holder lovsangsturné foråret 2020
I foråret fra 19. februar til 26. april kan man opleve lovsangskoncerter med Arvid Asmussen syv forskellige steder i Danmark.
Lovsangskoncerterne er både lytteoplevelse, fællessang og historiefortælling. Her blandes Arvids lovsange og salmer med fortællinger fra hans nye bog ”Historier og sange om det bedste og det værste”.
Bogen, som udkom i oktober 2019, tager udgangspunkt i 10 af Arvids sange, hvortil han knytter personlige historier og vidnesbyrd om livet og troen.
Forårsturneen starter i Skt Michaelis Kirke, dernæst går turen til Fredericia; Skjern Bykirke; Vor Frelser Kirke, Ålborg; Skt Hans Kirke, Odense; Kvaglund Kirke; Hillerød Frimenighed og Karslunde Strandkirke.
Repertoiret er en blanding af kendte og nye sange og salmer fra Arvid Asmussens seneste tre albums, bl.a. ”Vi vil gi’ dig det bedste vi har”, ”Jeg vil ikke glemme dig” og ”Ud af mørket”. Lovsangskoncerterne opføres af en trio, hvor Arvid Asmussen får musikledsagelse af Jacob Worm på guitarer og Benedikte Adrian på cello.
Arvid Asmussen er sangskriver, musiker og lovsangspræst i Silkeborg Oasekirke. Han har udgivet moderne salmer og lovsange siden 2010. Blandt de mest kendte er ”Vi vil gi’ dig det bedste vi har”, ”Ud af mørket” og ”Jeg vil ikke glemme dig”.
Arvid Asmussen har spillet over 150 lovsangskoncerter i hele landet og følges på Spotify af ca. 7000 lyttere hver måned. I oktober 2019 debuterede han som forfatter med bogen ”Historier og sange om det bedste og det værste”.