Familien solgte alt og rejste i Asien i fire år

Børnene gik i skole, han arbejdede fra 8-16, og hun ramte ind i en kronisk stresstilstand.

– Der må være mere i livet end det, sagde Nina og Christian Ernstsen en dag til hinanden.

Så i oktober 2015 solgte parret alt, hvad de ejede, og tog ud at rejse med deres tre børn de næste fire år.

Rejsen tog en drejning

Turen gik først til Filippinerne, hvor familien var turister. De snakkede meget med de lokale, og en dag ramte en tyfon den landsby, som familien opholdt sig i. Deres eget hotel tog ikke skade, men nogle af deres lokale venner mistede deres hus til tyfonen.

Den oplevelse ændrede rejsens formål.

– Vi fik øjnene op for at hjælpe andre. Det var som om, Gud greb ind i vores rejseplaner og gav rejsen et nyt formål, fortæller Nina.

Christian syntes simpelthen ikke, det kunne passe, at deres lokale venner nu stod uden hus. Som uddannet civilingeniør begyndte han at sætte sig ind i en særlig byggeteknik kaldet Earth Bag. En teknik, hvormed man kan bygge huse, der er jordskælvssikre, tyfonsikre, skudsikre og miljøvenlige.

– Vi oplevede, at Gud kaldte os til at bygge huse med den her særlige byggeteknik, siger Nina.

Ingen spildtid

Imens fortsatte familien deres rejse med flere destinationer. Turen gik videre til Thailand, Nepal og Kina. Hvert sted fortsatte Christian med at sætte sig ind i teknikken og lære af de lokale, der allerede anvendte den.

For Christians vedkommende gik rejsen også til Uganda på et tidspunkt. Han blev rådet til ikke at tage sin kone og børn med til Uganda.

Christian er kendt med Afrika fra tidligere. De første seks år af sit liv boede han nemlig i Nigeria som missionærbarn.

Nina underviste selv børnene, Isabella, Jordan og Miriam i samtlige fag i 2.-8. klasse i rejsens fire år. Uden en klasse at tage hensyn til kunne Nina udfordre børnene til at gøre deres bedste uden at være begrænset til et bestemt niveau.

Samtidig slap børnene for spildtid og kunne afslutte årets pensum allerede i april i stedet for juni. Hjemmeundervisningen gjorde det også muligt for familien at være fleksible på rejsen.

Uheldigt samarbejde

Tilbuddet om hjælp til at bygge huse blev positivt modtaget af både lokalbefolkningen og hjælpeorganisationer, som gerne ville støtte op om projektet.

Alligevel mislykkedes det gang på gang at etablere et samarbejde med en organisation, som kunne hjælpe med at gennemføre byggeriet.

– Vi har været uheldige med valget af samarbejdspartnere. De fleste af de organisationer, vi var i kontakt med, var positive overfor projektet, men det blev ikke prioriteret, forklarer Nina og fortsætter:

– Den måde at bygge på er en græsrodsteknik i byggebranchen, og hverken Christian eller jeg er særlig gode til at sælge os selv. Organisationerne var ikke klar til at gå med i et projekt, der er så nyt og omkostningsfuldt, og som er en langsigtet hjælp mere end en øjeblikkelig hjælp.

Kurs mod Danmark

Det lykkedes ikke familien at bryde igennem med projektet helt som ønsket. I denne omgang i hvert fald. Men kaldet til at bygge huse hænger ved.

Da familien flere gange var løbet panden mod muren, og da pengene begyndte at slippe op, besluttede Nina og Christian sig for at lægge nomadetilværelsen på hylden lidt og vende tilbage til Danmark. Også af hensyn til børnenes uddannelse, var det tid til at komme hjem.

Hjem set med nye øjne

Familien vendte hjem i maj 2019, og selv nu et år efter, skal de stadig vænne sig til de danske forhold.

– Når man først har mødt rigtig fattigdom og oplevet seriøs kønsdiskrimination, kan man kun se vores problemer herhjemme som overflods-problemer. Det er svært at forholde sig til, siger Nina.

For børnenes vedkommende skulle de vænne sig til at gå i skole igen. Det faglige var ikke svært, men dét at gå i skole, skulle de lære. De syntes, det var forfærdeligt til at starte med.

– Respekt i skolen er noget helt andet i Danmark end i mange andre lande. Børnene var chokerede over, hvor lidt respekt danske skoleelever har over for deres lærere. Det har de slet ikke været vant til, fortæller Nina.

Men nu er madpakker, Intranet og afleveringer blevet en del af børnenes hverdag.

Der er selvfølgelig også goder ved at være hjemme i Danmark, som familien sætter pris på.
– Det er så nemt at komme til læge. Man ringer bare og får en tid. Og hvis der er en, der flækker en tand, behøver vi ikke håbe, at vi inden for de næste to måneder kommer til et sted, hvor det kan ordnes, siger Nina.

Ventetiden værd

Men kaldet og drømmen om at bygge huse fylder stadig mest. Så Nina og Christian regner med at rejse af sted igen.

– Om syv år er vores yngste datter færdig i skolen. I Bibelen ventede Jakob syv år på at få Rakel. Så vi kan også vente syv år på at komme af sted igen, siger Nina.

Læs om sønnen Jordan, der blev DM i engelsk.