Venstre sidebanner eksempel

Himlens velsignelser og nye rekordhøster

Trods megen snak om klimakrise er Indien og Brasilien på vej mod nye rekordstore høsttal.

Indiske forskere i afgrødedyrkning fra ICAR, Indian Institute of Wheat and Barley Research. Foto: facebook.com/IIWBR/

”…når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave
til flittige hænder”.
Citat fra Midsommervisen
af Holger Drachmann

Og ’skyens velsignelser’, eller Guds velsignelser, det kender de til i Indien. Sommermonsunens vinde, som bringer fugtige luftmasser fra Det Indiske Ocean ind over landet, har været den vådeste i hele 25 år.

I modsætning til sommermonsunen bringer vintermonsunen tørre vinde med sig, det er udtryk for en dramatisk sæsonbetinget omskiftning, som vi ikke kender til i det høje Nord, hvor det regner året rundt.

I en længere årrække, siden 1950’erne, var mængden af den nedbør, som sommermonsunen bringer med sig, i øvrigt faldende. Det førte til en ide om, at Indien var ved at ’tørre ind’ og der fremkom teorier og hypoteser i den forbindelse. Men siden 2002 har sommermonsunen bragt stigende nedbørsmængder med sig, og det så meget, at det er omtalt som en ’vækkelse’ af forskere.

Grafen viser udviklingen af indiens produktion af hvede i forhold til areal i perioden 1946 – 2019. Foto: ICAR-Indian Institute of Wheat and Barley Research.

Velsignelser for oven

Når ’skyens velsignelser’ kombineres med meget arbejde af flittige hænder og hjerner, der udnytter de nyeste og bedste teknikker indenfor hvededyrkning, så får man mangefold igen.

Derfor styrer Indien, som er god for cirka 1370 millioner indbyggere, mod sin hele fjerde rekordhøst i træk for hvede. Denne gang for 2019-20 sæsonen, som i Indien begynder i oktober og slutter i marts. Hvedehøsten anslås at nå op på gigantiske 109 millioner tons for omtalte sæson. Det vil i givet fald være det fjerde år i træk med rekordstor høst og en stigning på 6,3% i forhold til sidste sæson.

Hvedelagrene og lagrene af andre afgrøder som ris og majs bugner allerede nu så meget, at det overvejes at bruge noget af den overskydende hvede til fremstilling af bioethanol. Det minder Bibellæsere om situationen i Ægypten under Josefs kyndige administration – og med velsignelserne ovenfra.

I forvejen er inderne jættestolte og lykkelige over, at de nåede op over 100 millioner tons hvede i 2018-19 sæsonen.

Endvidere berettes det i The Daily Star, at ”nedbør løftede også vandstanden i Indiens vigtigste vandreservoirer til 86 procent af kapaciteten sammenlignet med 61 procent for et år siden og et 10-årigt gennemsnit på 64 procent, ifølge regeringsdata”.

Ingen tørke og ikke megen truende global opvarmning her. Intet under, at du ikke hører meget om den slags i TV2 og DR. Man skulle jo nødig ødelægge den dårlige stemning, der kommer af de daglige ’elendighedsrapporter’ om vejr og klima.

Det er pudsigt, at Brasilien i selvsamme sæson også slog sin egen nationale rekord og nåede op over præcis samme 100 millioner tons høstet korn! Det inkluderer forskellige slags korn, ikke kun hvede. Og Brasilien er igen på vej mod nye højder i afgrødedyrkning:

Det samlede høstudbytte for korn og oliefrø estimeres at komme op på hele 250 millioner tons for 2019-20 sæsonen. Hvis tallet holder, bliver det endnu en rekord! Og nu vi er i gang:

Brasilien satte også rekord for produktion af grøn kaffe, som laves med kaffebønner, der ikke er ristede; i 2018-19 sæsonen: 37,12 millioner dejlige kilo grøn kaffe.

Gud virker i naturen

I salme 147 tegnes et billede, hvor Guds hånd virker igennem naturen: ”Han samler skyerne på himlen, sender byger af regn ned på jorden, så græs spirer frem på bakkerne. Han breder sneen ud som et tæppe, spreder rimfrost på jorden som mel”.

Men samtidig med Guds generøse virke i naturen er der efter faldet kommet uorden ind i skaberværket, så kloden hærges af jordskælv, tørke, orkaner og andre destruktive ting, som forårsager vanskeligheder og lidelser. Størstedelen af de lidelser, der rammer mennesker, er dog direkte knyttet til uret og ondskab (som vi snart skal se et konkret eksempel på), selvom sygdom og ulykker falder udenfor denne kategori. Folkemord, krige, drab og kriminalitet af alskens slags kan nævnes.

Lidelsesproblemet er et vanskeligt, velkendt og velbearbejdet teologisk emne, som ikke tages op detaljeret her, jeg tror, at det har noget at gøre med, at ’lidelserne i denne verden ikke er vores største problem, men at de afspejler vores mistede fællesskab med Gud, som han havde skabt os til’. Citat: Sognepræst Peter Kofoed Bæk.

Indien som selvforsynende

I samme economictimes.indiatimes, som jeg refererede til ovenfor, kunne man i 2013 læse, at ”Klimaforandringer sandsynligvis vil forårsage, at produktionen af nøgleafgrøder som hvede og ris vil falde med 18% i 2020.” Videnskabsmanden Paul Erhlich skrev i 1968 en nu berygtet bog med titlen ’Befolkningsbomben’. Denne yderst spekulative bog fik en vældig magt – nærmest skræmmende stor magt – over folks tænkning og førte til det moderne såkaldte ’overbefolkningsbegreb’.

Erhlich skrev i bogen, at, ”Jeg har endnu ikke mødt nogen, der er bekendt med situationen, der mener, at Indien vil være selvforsynende med fødevarer i 1971,” og ”Indien kan umuligt brødføde to hundrede millioner flere mennesker i 1980”. Her undlades det at komme ind på nogle af de utallige andre gamle fejlagtige forudsigelser om global opvarmning og ’overbefolkning’. Realiteterne har igen og igen vist sig at være stik modsat. Det er stadig vældigt svært at spå – især om fremtiden.

Frygtens indflydelse

Til trods for den spekulative natur af Erhlichs bog fik dens frygtbaserede scenarier en gigantisk indflydelse: Den udløste ifølge Smithsonian magazine, som udgives af den agtede ’Smithsonian Institution’, ”en bølge af undertrykkelse rundt om i verden… Den nærede et anti-befolkningstilvækst korstog, der førte til krænkelser af menneskerettighederne rundt om i verden… Millioner af mennesker blev steriliseret, ofte under tvang, undertiden ulovligt, ofte under usikre forhold, i Mexico, Bolivia, Peru, Indonesien og Bangladesh…. under ledelse af premierminister Indira Gandhi og hendes søn Sanjay, indførte man i Indien en politik, hvor mange stater krævede sterilisering af mænd og kvinder for at opnå adgang til vand, elektricitet, rationeringskort, lægehjælp og lønforhøjelser.

Lærere kunne udvise studerende fra skolen, hvis deres forældre ikke blev steriliseret. Mere end otte millioner mænd og kvinder blev steriliseret i 1975 alene… Robert McNamara, som var lederen af Verdensbanken, sagde, at, ”Endelig… gør Indien noget effektivt ved dets befolkningsproblem”.

I Kina indførte kommunistpartiet den frygtelige et-barns politik bl.a. under henvisning til, at det var nødvendigt for at undgå sult. Millionvis af tvungne aborter og sterilisationer fulgte. Kvinder i millionvis blev ofre for kommunist-statens voldelige overgreb.

Den faldne og åndeligt blinde natur har det med at gribe ud efter enhver mulighed for at udøve magt, ofte eller næsten altid med et perverteret moralsk rationale.

Men ’lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det’. (Johannes-Evangeliet kap. 1)