Venstre sidebanner eksempel

Talenter kræver handling

Lige fra begyndelsen fik manden og kvinden til opgave at forvalte jorden, at herske over den og at dyrke og vogte Edens have.

I dagens tekst fortæller Jesus os en lignelse om en mand – en rig mand, må vi forstå. Denne mand skal nu på rejse, og han overlader en del af sin formue til tre af sine tjenere.

Som med alle andre lignelser fortælles vi noget om Gud – og denne lignelse serverer os (i hvert fald) tre belæringer og en opmuntring.

Vi må forvalte en del af Guds formue

Det første, vi lærer i denne lignelse, er, at Gud er villig til at lade os forvalte noget af det, der egentlig er hans. Som Guds tjenere bliver vi givet en del af Guds formue. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Gud har til alle tider sat mennesket som forvaltere.

I 1. Mosebog bliver det, så tidligt som det overhovedet er muligt, gjort klart, at det er Gud, der har skabt hele verden – Alt tilhører sådan set Ham. Det bliver også klart, at Gud har en særlig plan for verden, og i denne særlige plan har Han tænkt sig at bruge mennesker.

Der går heller ikke mange øjeblikke, fra Gud har skabt mennesket, til Han betror dem en opgave: “Bliv frugtbare og talrige – underlæg jer jorden og hersk over den”, og senere står der, at mennesket skal dyrke og vogte Edens have – de skal tjene den. De skal frembringe noget med det, de har fået.

Tjenerne i vores lignelse her forventes også at frembringe noget.

Gud giver efter evne

Dernæst erkender vi, at Gud giver os efter vores evner. For nogle lyder det måske provokerende. Gør Gud sådan forskel på folk?

I virkeligheden burde vi ånde lettede op! “Tak Gud, at du ikke sætter mig over mere, end jeg kan klare”. Vores ansvar er aldrig større, end vores evner rækker til.

Det har den dumme og dovne tjener ikke forstået, for i frygt for sin herre gemmer han sit talent væk.

Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske var han bange for, at evnerne ikke rakte. Tænker vi sådan, går vi fejl af Gud. Vi lader vores frygt og dovenskab stå i vejen, fordi vi ikke kender Gud – ligesom den dumme tjener åbenbart ikke kendte sin herre.

Vi bør sætte alt det i spil, som Gud har givet os, med den samme tillid som de gode tjenere, der straks og med frimodighed begynder at handle med deres talenter. Ikke nok med at de har indtjent en del – de bliver også sat over mere. Deres evner har udviklet sig – fordi de blev brugt (altså egentlig er det jo ret logisk!).

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke overtolker på lignelsen og påstår, at al handling i Jesu navn dermed er fornuftig. Alt bør stadig udføres med visdom hentet gennem hengiven bøn og bibellæsning. Disse to ting kan ikke overvurderes!

Men virkelig bøn og studie vil altid lede os i en aktiv retning, hvor vores evner og midler bliver brugt.

Jesus kommer igen!

Lignelsen lærer os også, at Jesus kommer igen! I lignelsen står der, at tjenernes herre kom efter laaang tid. Sådan virker det også for os. Hvor bliver han egentlig af? Måske fristes vi til at grave vores talenter lidt ned i jorden. Men den går ikke! For Jesus kommer, og når Han kommer, vil Han stille os til regnskab. Har vi forvaltet det, vi fik givet? Var vi tro både i det små og i det store, som vi blev budt?

Sidst men ikke mindst giver lignelsen os en opmuntring. Noget vi kan håbe på og se frem til. For har vi handlet med vores talenter, vil vi få samme besked som de gode tjenere: “Gå ind til din Herres glæde” (Skulle man være lidt karismatisk anlagt, kan man her udbryde et lille “Halleluja”).

Disclaimer: Hverken Jesus eller jeg vil med denne lignelse påstå, at vores handlinger kan frelse os (så træk bare vejret roligt igen – og gå så ud og arbejd med frygt og bæven på din frelse)

Søndagens tekst: Matt. 25, 14-30

Om at bruge det, man har fået betroet

14»Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,« fortsatte Jesus. »Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han tre af sine mest betroede arbejdere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

16 Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere.

17 På samme måde tjente manden med de to sække to mere.

18 Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet.

20 Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‘Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‘Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‘Herre,’ begyndte han. ‘Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde.

25 Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’

26 Herren blev vred. ‘Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‘Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde,

27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’

28 Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‘Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge.

29 For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk