Stressramt: Kan alle kristne få helbredelsens gave?

– Mange kristne ude i verden oplever mirakler. Er der visse forudsætninger, man skal opfylde for en tjeneste med helbredelse? spørger en læser, ” der har prøvet både fysisk og psykisk smerte” i form af stress og gigtsmerter.

Til Orla Lindskov

Man siger som en talemåde, at ”Miraklernes tid ikke er forbi.”
Det siger man ofte, når der sker noget helt uventet, noget uforklarligt, noget, der som regel er godt; noget, der ikke følger logikkens love.

Jeg læser i diverse kristne blade og tidsskrifter om uforklarlige, gode hændelser, som sker ude i verden: – i Afrika, i Syd-Amerika og i USA. Det handler mest om helbredelser ved bøn.

Jeg holder også Udfordringen og læser i din Brevkasse om mirakler med helbredelse gennem bøn og salveduge. I din Brevkasse er der jo mennesker, som sender vidnesbyrd om helbredelser under rubrikken: – ”Min oplevelse.”

Det med de kristne mirakler interesserer mig meget. Hvad er der specielt ved de kristne, som formidler mirakler?

Er det noget, de gør bevidst? – Eller sker det ubevidst for dem?
Kan de selv styre det?

Det med mirakler og helbredelser er som sagt et emne, der interesserer mig.
Hvor må det jo være skønt ved bøn at kunne helbrede lidende og syge mennesker.

Det ville for mig at se være en meget stærk måde til efterfølgelse af Jesus. Jeg har et sted læst, at Jesus brugte ca. en tredjedel af sin tid på at lindre og på at helbrede folks sygdomme.

Jeg har selv været ramt af depression og også af gigt nu, så jeg ved, hvor forfærdelig sygdom er.
Jeg tror, at mange kristne har fået helbredelsens gave af Gud. Men mange er nok slet ikke bevidst om det. Gaven befinder sig nok hos mange som et nedgravet talent.

”Kan alle helbrede?” spørger Paulus et sted. Jeg vil driste mig til at sende det spørgsmål videre til dig. Altså om forudsætninger. Er der visse forudsætninger, man skal opfylde for en tjeneste med helbredelse?

Nu til noget andet. Jeg mener selv, at begge mine lidelser var og er stress-betonede. Hermed mener jeg, at stress i mine tilfælde var stærkt medvirkende årsag til mine sygdoms-udbrud.

Min hustru kunne, længe før mine lidelser brød ud, tydeligt se, at jeg var overbelastet. Og hun advarede mig og bad mig om at stoppe op på en eller anden måde.

Det var mit arbejde, der belastede mig både dag og nat. Jeg havde aldrig fri. Jeg tog arbejdet med hjem. Jeg kunne ikke finde fred og hvile, hverken dag eller nat. Jeg led af ekstrem stress.

Jeg arbejder nu på nedsat tid. Det er blevet muligt, fordi min hustru er gået i job igen inden for sundheds-sektoren.

Det var så mit brev til dig, Orla Lindskov. Håber dit svar kan åbne noget nyt for mig.

Venlig hilsen fra ham,
– der har prøvet både fysisk og psykisk smerte.

 

Mirakler sker, når mennesker tør tro på Guds kærlighed

 

De kristne, som formidler Guds mirakler, har selv lukket op for Guds hvile og fred og ved, at de er hans elskede børn.

Kære ven, som har prøvet både fysisk og psykisk smerte.

Stress kan gi’ sygdom

Først lidt om stress. Det er lægeligt erkendt, at langvarigt, kronisk stress kan medføre mange skader. Fx kan stress føre til undertrykkelse af immunforsvaret.

Kortvarig stress er vores krop gearet til at kunne klare. Men langvarig, kronisk stress kan undertrykke immun-systemet og derved give adgang for sygdom. Men nok om det.

Gud vil give os hvile

Nu angående mirakler:
Jesus inviterer os i Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28 med ordene: – ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder; og jeg vil give jer hvile.”

Det er faktisk en invitation til alle stressede.
Det specielle ved de kristne, der formidler Guds mirakler, er nemlig, som jeg ser det: – at de et sted i deres indre har lukket op for Guds hvile og fred.

Guds mirakler er et udtryk for Guds kærlighed. Mirakler sker ved mennesker, når de begynder at tænke Guds tanker i stedet for denne verdens tanker.

At leve efter denne verdens tankegang er nemlig som at leve i en uvirkelig drøm, at sove Tornerose-søvn.

Mirakler sker, når vi vågner op fra den drøm, fra den søvn, og går ind i en mere virkelig verden, som er beskrevet i Bibelen.

Et eksempel herpå: – i Markus-evangeliet kap.16 står der noget om kraften til helbredelse ved tro og håndspålæggelse. Det er Guds virkelighed. Men for verdens tanker er det uvirkeligt og ulogisk.

Ved at bede om og ved at tro på mirakler søger vi mod et meget dybt sted inden i os selv. Mirakler tager nemlig bolig i mennesker, der har hentet den indre fred og hvile hos Jesus. Vi skal altså ikke søge at forandre noget udenfor os selv. Vi søger og vi beder om en forandring af noget inden i os selv.

Det er så nærliggende for os mennesker at tro på frygten. Derved blokerer vi for mirakler. Det største mirakel med os er da, at Gud får lov til at frembringe Jesu hjerte og tanker i os; det vil sige, at Guds hellige natur får bolig i os.

Gud ønsker at flytte vores tanker hjem til hans måde at tænke på. Dvs. til et tanke-system, der ikke er menneskeskabt. For menneskeskabte tanker er begrænsede.

Tanker, som ikke er begrænsede, bringer oplevelser som ikke er begrænsede. Dvs. bringer mirakler. Guds tanker er aldrig begrænsede.

Hvis vi tænker på os selv som børn af denne verden, så vil de love og begrænsninger, som styrer denne verden også styre os.

Hvis du derimod tænker på dig selv som et barn af Gud, hvis virkelige hjem befinder sig udenfor denne verden, så vil du som hans elskede barn prøve at ligne ham.

Hvis du tænker på dig selv som fyldt af Guds kærlighed, så vil du lidt efter lidt opleve, at der sker mirakuløse indgreb i dit eget liv og i andres liv ved dig.
Du spørger, om man selv kan styre mirakler?

Mirakler må ikke udsættes for forsøg på, at vi selv vil styre dem. Jesus siger, at vi ikke må kræve tegn og undere.

Mirakler opstår som en virkning af Guds kærlighed. Det er som en usynlig kraft, der udgår fra dig, når dit valg er at modtage og at give kærlighed.

Når vi giver slip på den frygt, der blokerer for kærligheden inden i os, så bliver vi et værktøj i Guds hænder. Det er meningen med dit og mit liv, ja, med alle kristnes liv.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.