Felix-rejse til Normandiet med oplevelser på mange ’fronter’
De tyske soldater, som havde vagten i bunkers og udsigtsposter på Normandiets nordkyst, fik sig en ubehagelig overraskelse, da dagen gryede en sommerdag i 1944.
Horisonten var fyldt med krigsskibe, som stævnede ind mod kysten. Allerede sidst på natten var de blevet udsat for et ualmindelig heftigt bombardement fra fly og krigsskibe, og nu kunne de på af-stand fornemme, hvordan infanteri bemandede landgangsbådene, som skulle landsætte dem på selve kysten.
Det var den 6. juni, og operation Overlord var den største koordinerede militære operation nogensinde. Den var også begyndelsen til enden på det nazistiske herredømme i Europa.
Vikingerne kommer!
Næsten 900 år tidligere har vagten på en udsigtspost ved Pevensey på Englands sydkyst haft en tilsvarende oplevelse. Det han så på havet, var en gigantisk vikingeflåde under ledelse af den normanniske hertug Wilhelm. Normannerne gik uhindret i land og et par uger senere stod en af vikingetidens største og sidste slag ved Hastings – dette slag betød, at Wilhelm erobrede Englands trone.
Når man besøger Normandiet, er begge disse historiske hændelser en naturlig del af rejsen, men Normandiet har meget andet at byde på. Her er himmelstræbende katedraler og gamle byer med hyggelige gader, som emmer af århundreders historie.
I Giverny bør man se den berømte maler, Claude Monets hus og have, og i Rouen er Jeanne d’Arcs historie naturligvis på dagsordenen sammen med byens interessante gader. Felix Rejser lancerer bl.a. på sommerens bustur til Normandiet et nyt koncept: Felix Flex.
Sommercamp sender ud til hverdagen
For både mænd og kvinder
Idéen er, at deltagerne jævnligt har mulighed for at vælge mellem to samtidige programtilbud.
Erfaringen viser, at museer og aktiviteter som berører verdenskrigens historie primært interesserer gruppens mandlige medlemmer, mens kvinder hellere ser på kunst og deltager i kulturelle aktiviteter. På den baggrund indeholder programmet nogle dage to valgmuligheder.
Grupperejsen med Felix indebærer transport med moderne langtursbus og overnatning på 3-stjernede hoteller. Dedikerede rejseledere brænder for at formidle information og viden om programmets indhold.
Også gruppens fællesskab og samvær er en vigtig del af Felix’ koncept.