Kristne sygeplejersker beder sammen uden at være sammen

Dansk Kristelig Sygeplejeforening inviterer til ”fælles bøn i ånden” hver søndag kl. 16 på grund af Corona-krisen.


Kan sundhedsvæsnet klare Corona-udfordringen? Hvad sker der med de svageste borgere? Hvad sker der med os, der står i ’forreste række’ og måske kan komme til at smitte egne børn og netværk uden at vide det?

Det er nogle af bekymringerne hos mange ansatte i sundhedsvæsnet lige nu

Derfor opfordrer bestyrelsen i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS) efter et bestyrelsesmøde fredag medlemmer i DKS til ”fælles bøn” hver søndag kl. 16, hvor medlemmerne kan bede sammen uden at være sammen fysisk.

”Vi kan ikke samles til bøn fysisk. Men kan vi samles ”i ånden” om det her? Vil du være med til at mødes til ’fælles bøn’ dér, hvor du befinder dig hver søndag kl. 16 de kommende uger?”, lyder invitationen fra Grethe Schärfe fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening den 13. marts.

I forbindelse med Corona-krisen oplever mange ansatte i sundhedsvæsnet det som en udfordring at holde skansen på arbejde samtidig med, at de er bekymrede for, hvad der kommer til at ske den nærmeste tid.

Bestyrelsen har præsenteret en række bønnepunkter, som de vil følge op på med jævne mellemrum.

DKS’ opfordre til bøn for:

• at vi må have omsorg for hinanden som borgere og vise samfundssind
• at situationen må udvikle sig så det danske sundhedsvæsen kan klare udfordringen
• de patienter, der allerede er syge
• de sårbare, ensomme, bange og særligt udsatte i vores samfund
• sundhedspersonalet, at vi må blive beskyttede og få de ressourcer vi har brug for, for at klare situationen
• sundhedspersonale og myndighedspersoner må kunne støtte hinanden, finde gode og brugbare løsninger og finde sammen om denne store opgave.
• at Gud må velsigne og bevare os alle og vise os hver især, hvad vores opgaver er i den kommende tid.


Artiklen fortsætter efter annoncen: