Mere end det daglige brød
Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte. Det er en fantastisk sætning – og i disse tider, hvor det er svært at fremskaffe gær – spidser vi måske ørerne en ekstra gang og kan godt istemme med skaren: Herre, giv os altid det brød.
Forud for dagens tekst fortælles der om Jesu bespisning af de fem tusinde mennesker. En lille dreng kom til Jesus med fem bygbrød og to fisk. Og disciplene vurderede: hvad er det til så mange? Men Jesus tog fiskene og brødet, takkede og delte ud. Og der blev nok til alle. Jesus mættede disse mange mennesker gennem en lille drengs gave.
Folkemængden syntes, at det var fantastisk, og de ville gerne gøre ham til konge. For hvis de kunne få Jesus på deres side, så skulle de aldrig mere sulte. De skulle ikke knokle for at få mad på bordet. Jesus ville kunne give dem et lettere liv. Et liv uden så meget besvær. Det ville være, ligesom israelitterne oplevede det under ørkenvandringen, hvor Gud sørgede for mad på rejsen.
Hver eneste morgen lå der en spiselig manna på jorden, som de bare kunne gå ud og samle op og på den måde undgå at blive sultne. Jesus skulle være deres brødkonge, som gjorde livet let for dem. Han skulle sørge for deres fysiske behov.
Men Jesus ville noget mere end det. Folket havde for små forventninger til ham. De tænkte kun på at få tilfredsstillet deres umiddelbare behov.
Men der er noget, der er vigtigere end brød på bordet. Der findes et brød, der ikke forgår, ikke bliver muggent eller råddent, så det må kastes ud. Og det er det brød, som jeg vil give jer, siger Jesus. Livets brød. Og når Jesus siger, at han er livets brød, tænker han altså på noget langt større end det at kunne mætte vores fysiske behov.
Hvad peger tegnet på?
Brødunderet var et tegn, siger Jesus. Og et tegn er jo noget, der viser videre end sig selv. Lidt ligesom en vielsesring ikke bare er en vielsesring, men også et tegn på, at der findes kærlighed og troskab mellem to mennesker. Og Jesu hensigt med dette under var ikke bare at gøre folk mætte, men det skulle også være et tegn, som skulle få folk til at stille sig selv spørgsmålet:
Gad vide, hvem han er, siden han kan gøre sådan, og gad vide, hvad han vil med mit liv? Han ville, at de skulle få øjnene op for, at han ikke bare var en brødkonge, en mirakelmager, men at han var Gud selv, og at han havde det brød, som består til evigt liv.
Måske skulle vi levne livets brød lige så meget opmærksomhed, som når vi sætter os til bords med sult og forventning. Men hvordan gør vi så det?
At mødes med Gud
Lige nu er der mange, der ser frem til igen at kunne møde en god ven, som man ikke har kunnet være sammen med i lang tid, fordi Danmark har været lukket ned. En god ven, som man ikke bare snakker med på det overfladiske plan, men som man kan sidde overfor og dele også mere personlige ting med, én man kan give en krammer, og én, der har en skulder, man kan græde ud ved og tale med om sine fejl og nederlag.
Det kan være en kæmpe befrielse at få talt sammen og vide, at der er én, der er nærværende, én der lytter sig ind på, hvordan jeg egentlig har det. Det er sådan, vi skal tænke på det at møde Gud. Når vi snakker med ham, behøver vi ikke holde afstand og spritte af. Han er lige så tæt på os, som den ene hånd er tæt på den anden, når vi folder dem.
I disse uger kan vi ikke komme til gudstjeneste, til nadver og være sammen i kristne fællesskaber. Alt det, som betyder så meget for os, som kristne. I denne tid holder vi alle afstand til hinanden for at passe på hinanden. Men Jesus siger: Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Det er hans løfte til os. Udfordringen til os er at tage ham på ordet, komme til ham og leve af hans ord, som dagligt brød på denne jord.
Søndagens tekst: Joh. 6, 24-37
Jesus som det virkelige, livgivende brød
24 Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.
25 Da de havde fundet ham, spurgte de: »Mester, hvordan er du kommet herover?«
26 Jesus svarede: »Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27 Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.«
28»Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?« spurgte de.
29 Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.«
30 Så spurgte de: »Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31 Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen at spise.’«
32 Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33 Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.«
34»Så giv os det brød hver dag!« sagde de alle sammen.
35 Jesus svarede: »Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste. 36 Men som jeg har sagt jer før: I tror det ikke, selv om I har set mig. 37 Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort.
