Nødlovene udgør en trussel for vore frihedsrettigheder
Man må frygte øget kontrol på længere sigt, mener en dansk præst. Også whistlebloweren Edward Snowden advarer Danmark.
Flere af de initiativer, der skal bekæmpe corona-spredning, er en trussel mod åndsfriheden og de danske frihedsrettigheder generelt.
Advarslen lyder både fra tidligere generalsekretær i Luthersk Mission, sognepræst Jens Ole Christensen, og den amerikanske whistleblower Edward Snowden.
Under coronakrisen har den danske regering indført en række hastelove, som medfører indgreb i grundlæggende borgerrettigheder. Men også før krisen var der grund til bekymring, påpeger Jens Ole Christensen i en klumme i Kristeligt Dagblad den 21. marts.
Masse-overvågning?
Whistlebloweren Edward Snowden har i en online debat den 23. marts under dokumentarfilm-festivalen 2020 på CPH:DOX advaret Danmark mod en farlig kurs, der er præget af både panik og masseovervågning af borgere.
Ifølge DR Nyheder har de danske myndigheder bedt om at få undersøgt, om teleselskaberne kan udlevere lokationsdata. Dermed vil Statens Serum Institut fx. kunne overvåge, om danskerne overholder reglerne om forsamlinger, og om regeringens corona-initiativer virker efter hensigten.
”Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik,” udtalte Edward Snowden under videodebatten på CPH:DOX.
Fristende at udvide nødlove
Snowden mener, at det vil være en fristelse for politikerne at bibeholde nødlovene, når coronakrisen er overstået.
– Når vi ser nødlove blive indført, har de det med at blive hængende. Nødsituationen udvides. Så bliver myndighederne vant til at have den nye beføjelse. De begynder at kunne lide det, selvom den oprindelige nødsituation er forbi, forklarer han ifølge DR.dk.
Stramningen af epidemiloven er dog indført med en ”solnedgangsklausul” – det vil sige, at de nye lovtiltag automatisk udløber i marts 2021, skriver Dr. dk.
Bekymrende tendens
Blandt hastelovene var der en paragraf, som skulle give Sundhedsministeriet lov til at anvende tvang og trænge ind i folks private hjem uden dommerkendelse. Denne paragraf blev dog slettet i sidste øjeblik.
Men allerede i årets første måneder, inden verden gik af lave, var der grund til bekymring, skriver sognepræst Jens Ole Christensen fra Fredens-Nazareth Sogn i København i en klumme i Kristeligt Dagblad sidste lørdag.
I sin klumme kommer han ind på Undervisningsministerens holdning til religiøse skoler. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i januar i en samtale med Foreningen af Kristne Friskoler erklæret sig ”sindssygt misundelig” på svenskerne, der arbejder på at forbyde oprettelse af nye religiøse skoler og lukke de eksisterende.
Jens Ole Christensen citerer også SFs Jacob Mark, som i dagbladet BT siger: ”Der skal ikke trækkes en religiøs hue ned over børnene, før de kan forme deres egen tankegang”. Men det er ikke bare udtryk for ensretning, men også for naivitet, mener præsten.
”Man kan jo variere Jacob Marks sætning lidt: ”’Der skal ikke trækkes en sekulær hue ned over børnene, før de kan forme deres egen tankegang.’ Så kan de fleste se selvmodsigelsen,” skriver Jens Ole Christensen.
Det tredje eksempel på regeringens holdning til åndsfriheden er Integrationsminister Mattias Tesfayes (S) forslag om at forbyde udenlandske donationer til moskéer.
Der blev ikke flertal for dette forslag, hvis hensigt var at ramme grupperinger, der undergraver demokratiet. Flere politikere kom nemlig på banen og protesterede, fordi forslaget også ville ramme fx. katolikker og missionsfolk.
Men der er tale om en bekymrende tendens, vurderer præsten.
”Når verden bare er blevet lidt normal igen, er vi nødt til at tage en alvorlig samtale om frihedsrettigheder og statsmagtens grænser,” slutter Jens Ole Christensen.
