Bibellæsning steg med 54% i påsken
Bibelappen YouVersion rapporterer en stor stigning i brugen af læseplaner over påskeugen.
Mens de fleste kirker i USA holdt lukket i påskeugen på grund af coronavirus, har folk brugt markant mere tid på bibelstudier end sidste år, oplyser YouVersion App.
YouVersion har registreret en 54 procents stigning i brugen af bibellæseplaner mellem Palmesøndag og Påskedag i år sammenlignet med samme periode sidste år, skriver The Christian Post.
Bibellæseplans-dage
Sidste år læste brugerne omkring 26,4 millioner ”bibellæseplans-dage”. I år var tallet vokset til omkring 40,6 fuldførte læseplansdage.
YouVersion oplyser samtidig, at der i påskeugen 2019 blev delt 10,8 millioner bibelvers på nettet. I år var dette tal steget med 30% til 14,1 millioner vers-delinger.
“Denne Påskedag var den største dag i YouVersion Bible Apps historie for deling af bibelvers og færdiggjorte læseplaner,” udtalte Rachel Feuerborn. Hun er er talskvinde for Life.Church, som har lanceret bibellæsnings appen.
“Påsken så anderledes ud i år, men det har ikke hindret den globale kirke i at fejre Jesu opstandelse,” fastslår hun.
Børneudgave
YouVersion oplyser, også børne-app’en kunne registrere fremgang i påskeugen, hvor børn færdiggjorde 5,2 bibelhistorier.
– Alt dette kommer efter en rekordsættende måned, siger Rachel Feuerborn og fortsætter: “Marts 2020 lå som nummer et i bibelapp’ens historie, når det gælder antallet af unikke brugere, delinger af vers og søgninger i Bibelen ud fra appen, bibelpodcasts og videoer.
Marts var også den største måned for installering af Bible App for Kids og færdiglæsning af børnenes bibelhistorier.”
Populære vers
Blandt de hyppigst delte vers i år var Markusevangeliet 16,6, hvor englen siger til kvinderne ved graven påskemorgen: “’Vær ikke bange! Er det ikke Jesus fra Nazareth, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt.’”
Også Salme 30,5: ”Hans vrede varer et øjeblik, men hans nåde bringer livet tilbage. Den gråd, der lyder om natten, afløses af glæde om morgenen” blev hyppigt delt.
Øget salg og brug af trykte bibler
YouVersions rapport om bibellæsning er ikke den eneste indikator for den øgede interesse for bibellæsning under coronakrisen.
Tidligere i denne måned kunne flere bibeludgivere, blandt andet Tyndale House Publishers of Carol Stream, Illinois, melde om øget salg af bibler sammenlignet med samme tid sidste år.
Tyndales salg af trykte bibler steg med 44 procent sammenlignet med sidste år, og salget af den letlæste version Immerse Bible steg med hele 60% sammenlignet med marts 2019.
”Det er ikke overraskende, at folk vender sig til Bibelens trøst og lys i en tid med vanskeligheder og usikkerhed,” sagde Jim Jewell fra Tyndale til The Christian Post. Han forklarer, at bekymringer over pandemien på en eller anden måde har ”vendt op og ned på alle menneskers liv.”