Jeg har troet på og prædiket om opstandelsen både før og efter tsunamien…

Flemming Kofod-Svendsen har drevet det vidt i livet. Som sognepræst, partileder, boligminister under både Schlüter og Nyrup og ikke mindst forfatter. Men da han i sin tid valgte at gå bogens vej og tage på gymnasiet i Rønne, var det en slem skuffelse for hans far, fortæller han.

– Jeg er ud af en bondeslægt, og min fars store ønske var, at jeg skulle blive landmand. Han frygtede, at det ville gå galt, hvis jeg kom i gymnasiet.
Han holder en lille pause.

– Det gjorde det så, kommer det lidt efter.

Da der ikke var andre sønner til at videreføre barndomsgården beliggende mellem Nexø og Årsdale, blev den siden opkøbt af nabogården. Selvom der ikke er meget tilbage af barndomshjemmet, er Flemming Kofod-Svendsen vendt tilbage til Bornholm adskillige gange som præst og politiker. Men efter han er blevet pensionist, er han blevet fuldtidsforsker i kirkehistorie.

Arbejdsværelset i Vanløse er tætpakket med bøger. For forskningen fylder nu Flemming Kofod-Svendsens pensionisttilværelse, når hustruen og han ellers ikke har besøg af deres nulevende børnebørn, der alle bor i nærheden.

Katastrofen

Men der mangler to.

For i 2004 mistede han sin 28-årige søn Jacob, sin svigerdatter og parrets to børn, Silas og Regitze. Det er en sorg, som stadig fylder ham og hustruen, men det kristne evighedshåb og  barnebarnsflokken der er vokset siden, er en god trøst.

”Børnebørnene kan ikke slukke sorgen, men de er godt nok gode til at distrahere fra den,” som hustruen Inger Margrethe siger, inden Flemming Kofod-Svendsen selv tager ordet og holder det længe.

For han er meget optaget af sit arbejde med sin nye store bog, der skal handle om den svenske vækkelsesleder Carl Olof Rosenius, som også påvirkede vækkelsesbevægelserne.

Dykker ned i forskning

Efter tsunamien har han givet sig tid til at dykke ned i både kristendommen og kirkehistorien, og det har været en trøst for ham, mens han også har givet andre håb gennem foredrag og bogen ”Døden, sorgen, håbet”, som han udgav midt i sorgen, men dengang tog han også en vigtig beslutning om at gå ned i tid som sognepræst for at forske i stedet:

– Jeg ringede simpelthen til det teologiske fakultet og vandt så siden en friplads til at skrive en PhD-afhandling, så jeg kunne sidde og fordybe mig i et roligt forskningsarbejde.

Skift fokus

Det, tror jeg, var klogt. Det var et godt skifte i en situation, hvor jeg var tynget af sorg. Og det har jeg sagt til andre. Nu er det jo ikke alle, der har

muligheden for det, men nogle gange kan det være godt at skifte livsbane, hvis man er hårdt ramt af sorg.

Det kan være godt at få nogle nye udfordringer. Det at prøve at flytte fokus, kan hjælpe en til at komme videre, forklarer Flemming Kofod-Svendsen og tilføjer:

– Jeg har en god ven, som er læge. Han sagde: ”Du vil mærke sorgen, indtil du dør”. Og det har han ret i. Men den fylder ikke så meget, som den gjorde i den første tid, og nu føler jeg også, at jeg har nok opgaver, som skal klares, siger landmandssønnen, der aldrig har sluppet den protestantiske arbejdsmoral.

Ikke bitter

Blev du bitter på Gud efter tsumanien?

– Jeg kender godt selv til oprøret. Det kan jo blusse op. Især i begyndelsen. Men dybest set tror jeg, at der kun sker det, Gud ønsker, der skal ske. Og det dummeste, man kan gøre, er at være bitter, fordi man ikke har fået det, man synes, man havde fortjent. Der er kun en, der bliver taber ved det, siger han og holder en lille pause, inden han tilføjer:

– Det er en selv. Og hvis jeg nu skulle være lidt rationel, så ville jeg sige: ”Hvad får jeg ud af det?”

Men når jeg har sagt det, så må jeg sige, at der er ting, jeg ikke forstår ved Gud. Det må jeg bare indrømme. Der er simpelthen ting, jeg ikke forstår. Og jeg har flere gange tænkt: Når jeg møder Gud i Himlen, så vil jeg spørge ’Hvorfor kom den tsunami?’ Det er gåden i mit liv. Og jeg kan jo faktisk ikke rigtig komme det nærmere. Der er en gåde, som jeg ikke forstår. Jeg kender jo ikke Guds plan.

Der, hvor jeg måske har haft det lidt svært, er, når folk kommer og fortæller mig, at det har været Guds vilje, at tsunamien skulle komme over min familie, for så fik jeg mulighed for at skrive en bog og være i fjernsynet så mange gange. Det har jeg lidt svært ved.

Syndefaldet eftervirkning

Hvad er din egen forklaring på, at det kan ske, når du tror på en god Gud?

– Det er jo samme eksistentielle spørgsmål, når det handler om færdselsuheld, hvor der er mennesker, der omkommer. Hvorfor beskyttede Gud ikke?

Og hvis jeg skulle give et mere overordnet svar, så må jeg tilbage til syndefaldet.

Syndefaldet har fået en langt mere gennemgribende følgevirkning, end vi tror. Det har betydet, at vi er blevet adskilt fra Gud, men det betyder også, at der er kommet uorden i skaberværket.

Så der kommer tsunamier og alle mulige mærkelige ting, og det er alt sammen, tror jeg, følger af syndefaldet. Og der har Gud så besluttet, at denne verden med alle dens ulykker får lov at finde sted, indtil Jesus kommer igen og genopretter alt.

Og i den kontekst, hvad enten du tror på Gud eller ej, så er du jo underkastet de samme vilkår.

Ikke leve i frygt

I Bibelen står der også, at det regner på både retfærdige og uretfærdige, så ulykker er et grundvilkår for alle. Men man kan ikke leve sit liv i frygt, mener han:

– Der er en matematiker, der har regnet ud, at risikoen for, at min familie skulle omkomme ved en tsunami var helt mikroskopisk sammenlignet med, at de var omkommet, da de kørte til lufthavnen, eller da de sad i flyet.

Nu har vi lige et barnebarn, der er fløjet til Israel. Der er alligevel en vis risiko for, at flyet kan falde ned. Og min kone og jeg skal ud til noget i aften, og der er jo også en vis risiko for, at der er en lastbil, der kører ind i bilen og smadrer os.

– Det bliver en fantastisk dag, når Kristus kommer igen og genskaber alt,
så alt det, der er skævt og mislykket, forsvinder,
så vi får et liv uden sygdomme og ulykker, siger Flemming Kofod-Svendsen.

Det er risikoen ved at leve, for der skete ved syndefaldet en ødelæggelse af Guds gode skaberværk. Men jeg tror, at det bliver en fantastisk dag, når Kristus kommer igen og genskaber alt, så alt det, der er skævt og mislykket, forsvinder, så vi får et liv uden sygdomme og ulykker, siger Flemming Kofod-Svendsen, der har fået forstærket sin himmellængsel efter tsunamien.

– Døden har virkelig taget et bytte i vores familie. Og da bliver længslen efter at gense min søn og svigerdatter og børnebørn jo større. Men jeg har troet på opstandelsen hele mit liv, og jeg har prædiket påskedag både før og efter tsunamien.

Opstandelsen i mine prædikener har jo været den samme, så i den forstand er det ikke noget nyt, men nu er evighedshåbet bare blevet nærværende på en ny måde, siger Flemming Kofod-Svendsen, inden han igen dykker ned i ”håbets historie”.

Afgørende begivenheder

– Jeg mener, at der er fem-seks helt afgørende begivenheder i verdenshistorien.
Skabelsen er den første grundlæggende begivenhed i verdenshistorien. Gud skabte alt.

Så kommer det næste. Det er syndefaldet, som jo får en lang række konsekvenser. Men der kommer også det første håb. For på syndefaldets dag møder Gud frem og giver et løfte. Om at der skal komme en, som skal være redningsmanden.

Så hvis jeg skal tale om det kristne håb, så begynder jeg ved 1. Mosebog 3,15. Det er det første løfte, Gud giver, siger den tidligere sognepræst og slår op i Bibelen for at læse op om kvindens afkom, der skal knuse slangens hoved.

– Gud vil sende sin søn, der skal knuse slangens hoved, det vil sige den, der befrier os fra alt det, vi har bragt os i selv, fordi vi lod os lokke af Guds modstander. Så når vi skal tale om det kristne håb, så begynder vi her. På den måde er Det Gamle Testamente en stor håbsbog, siger Flemming Kofod-Svendsen og tilføjer:

– Den tredje afgørende begivenhed, det var julenat, da Gud sendte sin søn.
Og den fjerde og måske allervigtigste begivenhed, det er påskemorgen, da Jesus besejrede døden.

Den femte er så missionsbefalingen og pinsen, hvor Gud sendte sin ånd til os, så vi kan have styrke til at være hans disciple.

Og endelig kommer der en dag, hvor Jesus kommer tilbage for at gøre alting godt. Og jeg beder hver dag om, at Jesus må komme igen. Men hvornår, afgør han jo. Mit liv er i hans hænder.