KristenDemokraterne skubber 50 års-jubilæum

Den 13. april 1970 – for 50 år siden – mødtes en gruppe kristne for at stifte Kristeligt Folkeparti på Unge Hjems Højskole ved Aarhus.

Det skete især som protest imod, at den borgerlige VKR-regering havde indført fri abort og fri pornografi.

Allerede et år senere kunne stifterne aflevere 21.338 underskrifter, så partiet blev opstillingsberettiget ved folketingsvalget i 1971.

Ved valget manglede partiet kun ca. 600 stemmer i at komme i folketinget. Til gengæld nåede KrF i løbet af 1972 op på over hele 7.000 medlemmer!

Efter det første nederlag kom det til et opgør med partiets første formand, overlæge Jacob Christensen, Horsens, der var mere liberal og humanistisk indstillet end flertallet i hovedbestyrelsen.

Han forlod partiet sammen med en tredjedel af HB-medlemmerne den 10. marts 1973.

I Folketinget i 1973

Den daværende næstformand, overlærer Jens Møller fra Kolding, overtog formandsposten. Efter splittelsen troede mange, at partiets dage var talte, men opgøret skabte tværtimod tilslutning.

Ved folketingsvalget den 4. december 1973 opnåede partiet dobbelt så stor vælgertilslutning som ved valget i 1971, og fik syv mandater valgt.

I løbet af 1974 nåede Kristeligt Folkeparti de første 10.000 medlemmer, og i 1975 11.000.

I partiets første år organiserede Kristeligt Folkeparti sig i alle amter, og der blev dannet partiforeninger i de fleste kredse og i mange kommuner.

I firkløver-regeringen

I september 1982 gik Kristeligt Folkeparti ind i firkløver-regeringen sammen med Det konservative Folkeparti, Venstre og Centrum Demokraterne.

Skoleinspektør Christian Christensen blev miljøminister og minister for nordiske anliggender.

Som regeringsparti og med en ihærdig minister oplevede partiet fornyet fremgang ved folketingsvalget den 10. januar 1984. Regeringsdeltagelsen gav dog også anledning til nogen uro.

Det nordjyske folketingsmedlem Arne Bjerregaard brød med partiet i foråret 1987, og ved folketingsvalget i september 1987 gik Kristeligt Folkeparti lidt tilbage.

Efter valget blev landsformand Flemming Kofod-Svendsen boligminister. Firkløver-regeringen holdt til juni 1988, hvor de Radikale erstattede KrF og CD.

I maj 1990 trådte Flemming Kofod-Svendsen tilbage som landsformand efter 11 år og blev afløst af den da kun 26-årige lærer Jann Sjursen fra Næstved.

Efter folketingsvalget den 12. december 1990 kom Kristeligt Folkepartis igen i folketinget med 4 medlemmer.

Med i S-regering

Den 26. januar 1993 gik Kristeligt Folkeparti med i en ny fireparti-regering med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister og bestående af S, CD, Rad. og KrF.

Landsformand Jann Sjursen blev energiminister og Flemming Kofod-Svendsen blev boligminister samt minister for nordiske anliggender og Østersø-spørgsmål.

Valgperioden 1990-94 var præget af to EU-afstemninger, som skabte uenighed i partiet.

Det samme gjorde partiets regerings-deltagelse, hvor man måtte indgå en del kompromisser.

Uroen og den interne magtkamp førte formentlig til, at partiet ved folketingsvalget den 21. september 1994 gik 0,5 pct. tilbage og kun fik 1,8 pct. Det var ca. 5.000 stemmer under spærregrænsen.

Tilbage i Folketinget

Allerede et halvt år senere var partiet klar med underskrifter, så det igen kunne opstille.
Efter forskrækkelsen fik partiet igen opbakning, og ved valget 11. marts 1998 fik partiet 85.631 stemmer, 24.124 flere end ved forrige valg.

Partiet var nu kun 3.000 stemmer fra det femte mandat.

De fire valgte blev: Landsformand Jann Sjursen, Ole M. Nielsen, Flemming Kofod-Svendsen, og Tove Videbæk. Desuden blev løsgængeren Frank Dahlgaard (Rad.) medlem af gruppen.

Ved valget 20. november 2001 bevarede Kristeligt Folkeparti med 2,3 pct. sine fire mandater.

Nedturen begynder

Flemming Kofod-Svendsen valgte ikke at genopstille i 2001 – i stedet blev viceskoleleder Bodil Kornbek valgt i Københavns Amt.

Og i september 2002 måtte Ole M. Nielsen forlade Folketinget på grund af sygdom og overlade pladsen til Mogens Nørgaard. De øvrige medlemmer var Jann Sjursen og Tove Videbæk.

I disse år pressede ungdomsorganisationen på for at få skiftet navnet – og ideologien – fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne. Jann Sjursen blev overtrumfet af ungdoms-afdelingen, som ønskede, at partiet skulle ændre stil fra protestparti til et ideologisk parti med mindre vægt på de kristne mærkesager.

Det fik Sjursen til at trække sig som formand. Han blev afløst af den 29-årige gymnasielærer Marianne Karlsmose, Ribe amt, som havde været KFU-formand.

Der opstod nu en splittelse mellem Kornbek-Nørgaard-fløjen og Sjursen-Videbæk-fløjen. Da Marianna Karlsmose trak sig, blev Bodil Kornbek valgt til formand og dannede sammen med Mogens Nørgaard en magtalliance, som førte til et opgør med partiets stemmesluger i Vestjylland, Tove Videbæk, som herefter forlod partiet.

Kornbek førte ved valget i 2005 en markant mere venstreorienteret linje, hvor hun især bakkede op om Socialdemokratiet og angreb Dansk Folkeparti. Det førte til et stort valgnederlag ved folketingsvalget i 2005, hvor KD kun fik 1,7 % af stemmerne og røg ud af Folketinget.

Partiet opnåede heller ikke at komme i folketinget ved valget i 2007 eller de følgende valg. Heller ikke selv om landsmødet afsatte Kornbek som formand i 2008 til fordel for Bjarne Hartung Kirkegaard fra Bornholm.

En kort periode fra 2011 blev KD repræsenteret ved, at løsgængeren Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i KD. Han blev i 2011 også formand, men gik af igen i 2012.

Herefter blev lærer Stig Grenov valgt. Og partiet indsamlede nok underskrifter både til valget i 2015 og 2019, men kom ikke ind.

Ny formand

I Vestjylland manglede der i 2019 under 200 stemmer i, at partiets var kommet ind med spidskandidaten, viceborgmester Kristian Andersen, og dermed have trukket to mandater mere.

Noget af fremgangen skyldtes formentlig, at partiets næstformand Isabella Arendt pludselig kom på tv under valgkampen, da Stig Grenov blev syg.

Hun er nu formand, og hendes jubilumsønske er, at det igen lykkes at få samlet over 20.000 underskrifter, så KD kan opstille ved næste folketingsvalg.

På partiets hjemmeside kd.dk er der mulighed for at afgive en vælgererklæring.