Ny bibel står stærkere sprogligt end teologisk

Kan man overhovedet oversætte Bibelen til nudansk, så moderne kirkefremmede mennesker forstår budskabet?

Bibelen 2020 er Bibelselskabets bud på en ikke-autoriseret bibel. Den er dermed ikke fremstillet til brug i kirkerne, men snarere til lænestolslæsning. Og det er jo ganske væsentligt.

Teksten er blevet til ved hjælp af eksperter i Bibelens grundsprog hebraisk og græsk samt moderne dansk. Disse sproglige eksperter har i nogle tilfælde taget frivillige læsere med på råd og inddraget deres forslag.

Formen

Bibelen 2020 består af en nyoversættelse af Det Gamle Testamente, kaldt Den Gamle Aftale, og en revideret udgave af Ny Testamente, Den Nye Aftale, som udkom første gang i 2007.

Hver af Bibelens 66 bøger har foruden sit traditionelle navn fået tilføjet en ofte meget rammende titel i højre margen. For eksempel er titlen for Salmernes Bog ganske enkelt ”Tak”, mens Apostlenes Gerninger hedder ”De første kristne” og Åbenbaringsbogen ”En ny himmel og en ny jord”. Brugen af titler er en god idé, som nok vil kunne hjælpe læseren til bedre at huske indholdet i de enkelte bøger.

Mange steder er det en ren nydelse at læse Bibelen 2020. Ordvalget er til tider forfriskende nudansk. Og der er flow i teksten.

For at øge læsbarheden er teksten hverken skrevet i spalter eller forsynet med noter og krydreferencer. Resultatet er blevet en mursten af en bog, som ikke umiddelbart inspirerer til yderligere studier. Desværre.

Indholdet

En ny oversættelse af Bøgernes Bog vækker uvægerligt debat. Og sådan skal det være, netop fordi indholdet er så vigtigt.

Som kristne tror vi på kaldet til og vigtigheden af at formidle Guds ord. Naturligvis skal nye generationer altid høre budskabet i nye, tidssvarende former. Derimod kan man diskutere, om oversætterne i deres nidkærhed for fornyelse visse steder har undervurderet læserne.

Har moderne danskere fx. virkelig ikke kendskab til Noas ark? Åbenbart ikke, for Gud befaler Noa at bygge et ”skib”. Så kan jeg bedre forstå, at fartøjets mål angives i meter fremfor alen som i tidligere oversættelser. Når det gælder dyrene, er de syv par af alle ”rene” dyr, som Noa skal tage med ombord, nu blevet til ”de dyr, som jeg tillader kan spises og bruges som offerdyr” i Bibelen 2020.

Ændringsforslag

Om den nye bibels tilblivelsesproces fortæller Bibelselskabet, at over 70 læsegrupper med omkring 500 personer har testet de nyoversatte skrifter. Nogle af ændringsforslagene blev afvist, men ordene engle og velsignelse vendte tilbage i bibelteksten på opfordring fra læserne.

Andre ændringsforslag fra læserne blev der derimod ikke taget hensyn til i den endelige tekst.

Mange har således reageret på, at ”Israel” af teologiske eller politiske årsager er forsvundet fra Den Nye Aftale. Det samme gælder i nogen grad Den Gamle Aftale. I den autoriserede bibel fra 1992 lyder Salme 121,4 ”Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke”.

I den nye oversættelse lyder teksten: ”ham, der passer på os, falder ikke i søvn, han sover ikke.” Israel er altså blevet slettet og erstattet med ”os”. Var der nogen, der sagde erstatningsteologi?

Guds navne

Hvor den autoriserede bibel fx. i skabelsesberetningen gengiver grundtekstens forskellige gudsbetegnelser som Gud, Gud Herren og Herren, bruger Bibelen 2020 kun betegnelsen ”Gud”.

I 2 Mosebog 3,13-14, hvor Moses beder Gud afsløre sit navn, får han svaret: ”Jeg er den, jeg er! Du kan bare kalde mig ’Den der er’ og sige til dem: ’Den, der er, har sendt mig!’”

Den forenklede brug af Gud – og manglen på krydsreferencer og fodnoter om fx. navnet Jahve, gør, at læseren går glip af mange vigtige sammenhænge i de bibelske tekster.

Samtidig virker gudsbilledet lidt for tamt og unuanceret, ligesom den sproglige stil bliver lidt monoton.

Den aronitiske velsignelse

Den aronitiske velsignelse i 4 Mosebog 6, 24-26 har nu ordlyden:
”Må Gud velsigne dig og passe på dig. Må Gud se dig og holde hånden under dig. Må Gud glæde sig over dig og give dig fred.”

”Herren”, der i både jødedom og kristendom er den, alle må skælve for, er væk. Dronning Ester vidste, at det kunne koste livet at henvende sig til kongen i tronsalen uden at være tilkaldt. Selv om hun var dronning, kunne hun risikere, at kongen ikke så nådigt på hende og rakte sit guldscepter frem imod hende.

Den alvor, som Dronning Ester kendte til, kommer bedre frem i den autoriserede oversættelse, hvor det andet led i velsignelsen lyder: ”Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig”.

Teologisk set hænger ordlyden i den nye oversættelse af velsignelsen dog godt sammen med, hvordan Bibelen 2020 oversætter eller omskriver begrebet synd i mange sammenhænge.

Den Gud, som mennesker i årtusinder har søgt med frygt og bæven, fremstår ind imellem som en lidt tandløs løve, for nu at bruge C. S. Lewis’ billedsprog. Lewis beskriver således løven Aslan i Narniabøgerne med ordene: ”Han er ikke en tam løve. Men han er god”.

Denne spænding finder jeg ikke i Bibelen 2020.

Hvad er herlighed?

I Romerbrevet kapitel 8 læser vi, hvordan alt det skabte længes efter ”den herlighed, som skal åbenbares på os” (vers 18) og ”…den frihed, som Guds børn får i herligheden” (vers 21). I den nye bibel hedder det, at Guds børn længes efter ”den samme guddommelighed, som Guds børn får”.

Her bliver guddommelighed nærmest et synonym for udødelighed. Det lyder som et nyreligiøst dogme, at mennesker skulle blive som Gud. Den herlighed, vi længes efter, er langtfra det samme som guddommelighed. Og guddommelighed er uendelig meget mere end udødelighed.

Begrebet herlighed har åbenbart voldt besvær for oversætterne, som ikke har oversat hverken det hebraiske eller det græske ord konsekvent. Således er den herlighed, Jesus beder om i Johannes 17 oversat som både ”magt”, ”styrke”, ”guddommelig styrke” og ”guddommelighed”.

Heller ikke i forbindelse med udvandringen og tabernaklet (som kaldes det hellige telt) nævnes Guds herlighed. I 2 Mosebog 33 vers 18 beder Moses: Lad mig dog se din herlighed”. Herren svarer, at han vil dække Moses’ ansigt, mens han lader sin herlighed gå forbi. For intet menneske kan overleve at se Herren direkte.

Desværre mangler herligheden på alle måder i den nye oversættelse af disse vers. Her siger Moses nærmest henkastet: ”Men lad mig så se dig”.

’Fejl i Bibelen’

Flere danske medier fik for nylig færten af, at der havde indsneget sig en fejl i oversættelsen. Det handler om sidste vers i Salme 88, hvor salmisten klager over, at både ven og frænde er taget fra ham.

I Bibelen 2020 hedder det ”ven og fjende”, og så kan man jo spekulere over, hvordan denne fejl er opstået. Oversætteren ærgrer sig forståeligt nok, selv om dette vers ikke er altafgørende i det store perspektiv.

Jeg vil gerne opfordre alle til at læse den nye bibel med kritiske briller. Der vil være mange gode aha-oplevelser, som kan føre til nye studier af begreber og tekstafsnit. Men teksterne i Bibelen 2020 bør sammenlignes med de tilsvarende tekster i den autoriserede bibel og meget gerne også med Bibelen på Hverdagsdansk.

Én ting er, hvad de bibelstærke bemærker. Noget andet er, hvad kirkefremmede får ud af at læse den nye bibel. Jeg er glad for, at Bibelen 2020 ikke er autoriseret. For midt i alt det, man kan glæde sig over, mangler der flere steder noget meget, meget væsentligt.