Påskegudstjenesten fra Gravhaven blev transmitteret i år
Gravhaven i Jerusalem er økonomisk trængt på grund af lukning under coronakrisen.
Gravhaven i Jerusalem transmitterede en gudstjeneste påskemorgen. Den var blevet optaget på forhånd, da haven ligesom andre attraktioner er lukket. For første gang nogensinde beder Gravhaven nu om støtte, fordi indtægterne udebliver under lukningen.
– Med transmissionen kan folk være med til gudstjenesten påskemorgen, forklarede vicedirektør Simon Holland.
Prædikenen blev holdt af havens formand, Paul Weaver. Hans tema var ”Tomt kors, tom grav og tomt liv uden Kristus”.
En uge efter påske planlægger Gravhaven at starte en blogg på Facebook-siden og hjemmesiden for at fortælle fra Gravhaven. Der er endnu nogle få medarbejdere fra Tyskland, Storbritannien og USA, som passer haven.
Krise
– Er det sket før i de seneste hundrede år, at Gravhaven har været lukket?
– Jeg tror, at Gravhaven var lukket i en periode i 1948, under krigen, men ikke så drastisk og så længe som nu. Selv under intifadaen var Gravhaven åben i en begrænset tid. Dette er meget trist, siger Simon Holland.
–Hvornår regner I med at kunne åbne Gravhaven?
– Måske i september, men vi er ikke sikre på, at turisterne kommer tilbage så hurtigt. Det kan tage længere tid. Så snart restriktionerne er borte, åbner vi så hurtigt, vi kan. Gravhaven følger de regler, som myndighederne sætter op, siger Simon Holland.
– Vi har brug for at bede, hver dag, og så er der arbejde, som skal gøres i haven.
Donationer
– Vi står netop nu allesammen overfor en uhørt tid i vor verden. Pandemien Covid-19 udfordrer vort livsmønster og eksistensen for nogle virksomheder og frivillige kristne bevægelser.
Ved Garden Tomb måtte vi i begyndelsen af marts lukke vore døre på grund af virusset. Vore indtægter er stoppet fuldstændig. Ingen turister, ingen gaver, intet salg i butikken.
Fordi vort arbejde er trosbaseret, afhængigt af donationer og salg i butikken, står vi foran meget vanskelige valg i forhold til vores stab og virksomhed, skriver formand Paul Weaver på hjemmesiden gardentomb.com.
Han fortæller, at de hvert år deler evangeliet med næsten alle havens 500.000 besøgende, og de oplever, at folk kommer til tro, mens andre finder tilbage til troen.
– Dette er måske første gang, vi beder om en økonomisk gave til Gravhaven, men vi har brug for jeres hjælp nu. Hvis du kan give 10 pund (12 dollar) eller mere, ville det gøre en stor forskel for at blive klar til en ny sæson.
Bliv også ved med at bede for os i denne vanskelige tid, skriver Paul Weaver.