Troen ind med modermælken
I denne Corona-tid har jeg gang på gang tænkt på, hvor godt det er at få troen ind med modermælken – altså at vokse op i et trygt kristent hjem, hvor troen er naturlig og gives naturligt videre til børn og unge.
Jeg er i hvert fald SÅ taknemlig for, at det skete for mig. Hvis jeg selv skulle have famlet mig frem til Gud – i Danmark, hvor de fleste kristne gemmer troen af vejen i misforstået blufærdighed – så ville jeg ikke have fundet frem. Jeg ville sikkert have været en forhærdet ateist.
En gudsfornægter. En skeptiker, der var fanget i tvivl.
Men Gud-ske-lov at der var nogen, der ledte mig som barn og dermed åbnede op for en masse godt. Både her i livet og i det evige liv, der følger, når vi dør. Jeg er overbevist om, at vores personlighed (sjæl/ånd) i dødens øjeblik fortsætter med at leve, når kroppen dør.
Det er dét, Jesus antyder, fx i Johs. 11,26, og det bekræftes af nogle, der har været nærdøde, men er kommet tilbage til det fysiske liv.
Tænk engang, hvor stort det er: Dit egentlige jeg skal ikke dø, men leve for altid i en verden af lys og harmoni, hvis du her i livet tager imod Jesus som frelser og herre.
Men hvad med alle dem, som ikke er vokset op i et troende hjem? Dem, der ikke er så heldige at gå i en søndagsskole eller børneklub som barn. Dem, der ikke hører om levende kristendom i hverken skolen eller samfundet – men kun hører alle fordommene. Alle løgnene.
Alle vi, der har været så heldige at få en kristen tro, bør gøre vores bedste for at hjælpe og lede andre til den enkle kristne tro, som frelser et menneske.
Lige nu rystes mange i deres fordomme om Gud og Jesus af det mærkelige, der sker med Corona og nedlukning af samfundet. I kriser åbner mennesker sig for Gud.
Vi må være mere opfindsomme. Gennem Alpha-kurser kan nogle hjælpes, gennem gademission kan andre nås, medierne kan også bruges, som vi har set. Og mange flere kunne nås gennem personlige venskaber, hvis vi blot vil være vores tro bekendt.
Vi kan ingenting tage med os, hvis vi dør af Corona eller andre sygdomme. Vi må efterlade alt, hvad vi har. Hus, lejlighed, biler, sommerhuse, bankkonto, smukke ting, anseelse…
Men vi kan tage andre med os til det evige liv.
