Vejen ud af skyld og skam

Skyld og skam. To ting, de fleste kender. To ting, der ofte hører sammen, og som også kan blande sig sammen. De har det til fælles, at de begge to får os til at fokusere på os selv. De vender vores blik indad.

Samtidig er de to ting meget forskellige. Skyld kommer, når jeg mener, at jeg har gjort noget galt. Skam kan opstå, fordi jeg føler, at der er noget galt med mig.

Fuld af skyld og skam

På den første søndag efter påske møder vi Peter, og jeg tror, at han kender meget til både skyld og skam. Han er fornægteren, der hele tre gange nægtede at kende Jesus i den mørke nat før Langfredag.

Nu møder vi Peter igen i en helt anden situation. Det er blevet påske, Jesus har sejret. Alt er godt, men for Peter er der stadig det store sorte i hans indre, der forhindrer påsken i at strømme frit igennem ham.

Flere gange har disciplene mødt Jesus i tiden efter påskedag. Det har måske ikke været så nemt for Peter. Vi kan forestille os, hvordan han måske har undgået øjenkontakt med Jesus siden den frygtelige nat.

Peters samtale med Jesus ved Tiberias’ sø gør en ende på Peters pine. Samtalen har tre led, der tilsammen gør det muligt for Peter at komme af med skammen og skylden. Tre led, som vi også kan tage ved lære af.

Peter flygtede ikke

For det første: Peter flygtede ikke fra situationen. Det er ellers en naturlig reaktion, når man overvældes af skyld og skam. At flygte. Væk fra det menneske, man har svigtet.

Men Peter bliver der, hvor han igen og igen må mærke skammen gnave, når han møder Jesus. Han bliver, og det gør han vel, fordi han har et håb om, at Jesus kan tilgive så meget, at selv Peter kan få en ny chance. Og det kan Jesus. For han har selv gjort det af med Peters skyld, da han døde på korset.

Det ømme punkt

Det første skridt på vejen ud af skam og skyld er altså, at Peter bliver der, hvor der er svært at være. Det andet skridt er, at Jesus møder ham dér og sætter fingeren på det ømme punkt.

Hele tre gange spørger han ind til, om Peter nu også elsker ham. Én gang for hver fornægtelse.

Og det gør Peter ked af det. Han bliver bedrøvet, fordi han for hvert spørgsmål synker dybere og dybere ned i sin skam.

Men Jesus gør det ikke, fordi han vil pine Peter. Han gør det, fordi det er den eneste måde at hjælpe Peter videre på. Alle, der har kæmpet med skyld eller skam, ved, at sådan må det være.

Nogen skal hjælpe os med at holde fast i det, der plager os, så vi kan få det frem i lyset og blive færdige med det.

Det gør ondt. Det river og slider i såret. Derfor er det ikke risikofrit at indlade sig med Jesus. Han vil have vores skyld og skam frem i lyset, så han kan bære det med os. Det er det andet led i helingen af Peters sår.

Vejen ud

Og så det tredje: Jesus viser Peter en vej ud af skammen. Han giver ham en opgave og en ny identitet: Peter skal være hyrde for de kristne, og han skal forstå sig selv i lyset af den opgave og identitet.

På den måde vender Jesus Peter væk fra sig selv og ud mod verden. Jesus giver Peter den største gave, man kan få, når man kæmper med skyld og skam. Han giver ham gaven at glemme sig selv. Nu skal Peter se fremad og udad. Og det samme skal vi. Vi skal også høre Jesu kald denne dag, der lyder: ”Følg mig”. Bliv færdig med dig selv, følg efter mig og se udad!

Hvor ville det være herligt, hvis vi kunne lære at se udad og få den frihed at glemme os selv. Så kunne vi i stedet kaste vores blik på Kristus, ham der bar al vor skyld og skam, og på vores medmenneske, der trænger til vores kærlighed. Det er nemlig en stærk modgift mod både skyld og skam

Søndagens tekst: Joh. 21, 15-19

Peter siger igen ja til at følge Jesus

15 Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?« »Ja, Herre,« svarede Peter, »du ved, at jeg holder af dig.« »Så pas mine lam,« sagde Jesus.

16 Jesus gentog spørgsmålet: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« »Ja, Herre,« sagde Peter, »du ved, at jeg holder af dig.« »Så tag dig af mine får,« sagde Jesus.

17 For tredje gang spurgte han: »Simon, Johannes’ søn, holder du virkelig af mig?«

Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. »Herre, du kender alle ting,« sagde han, »du ved, at jeg holder af dig.« »Så pas mine får,« sagde Jesus.

18 Derefter fortsatte han: »Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.«

19 Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: »Følg mig!«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk