Bøn og lovsang og troens blik

Jamen er det ikke det rene hykleri at begynde at juble og prise Gud, når jeg ikke føler for det?

Nej, sådan er det ikke – tværtimod, det er den rene frihed. Vi nægter at fastholdes i følelsernes og fornuftens jerngreb om vores liv. De to har det med at finde sammen og sætte sig hårdt på alting.

Når vi priser Gud, uanset hvad vi føler eller forstår, sætter vi troen først. Vi tager livets udfordringer og konfronterer dem med den Gud, vi tror på. Fornuft og følelser kommer i anden række.

Det er kun troen, der ser Jesus som frelseren, og kun troen, der flytter bjerge.

Jerikos mure faldt ikke for handlinger båret af hverken fornuft eller følelser, men derimod handlinger udført i tro.

Paulus og Silas var smidt i det inderste fangehul og lagt i fodlænker efter offentlig piskning på illegalt grundlag. Her i det dybeste mørke – på alle plan at forstå – vælger de at lovsynge.

Følelser og fornuft kan umuligt have haft ret meget indflydelse på den beslutning. De lovsynger, på trods af omstændighederne. Både for Jerikos mure og fængsel og lænker hos Paulus og Silas er følgerne voldsomme.

Lovprisningen stopper frygtens og bekymringernes lange ulidelige monologer ved at fastholde troens blik og simpelthen stå fast på Guds nåde, Guds løfter og Guds velsignelse. Vi kalder dem til tavshed ved at stille dem ansigt til ansigt med Gud. Det er faktisk ret kraftfuldt!

Når du vågner, så vælg at tjekke din troskonto, før du tjekker bankkontoen for bekymringer og problemer. Det er den konto, vi investerer i, der yngler. Tro er overbevisning om det, der ikke ses. Og jf. Hebræerbrevet, så er det ved tro, at riger besejres, løfter opfyldes, voldsom ild slukkes og fjendtlige hære drives på flugt.

Eller udtrykt af Johannes: For alt, hvad der er født af Gud overvinder verden, og den sejr, der har overvundet verden er vor tro.

Så lovpris frimodigt din Gud både i medvind og modvind.
Ja, lad os alle bede!