Guds fulde rustning – et liv som vægter

Dette bliver min sidste klumme over temaet BØN, og jeg håber, du er blevet inspireret til at stå fast og indtage forjættet land.

Et liv i bøn er en del af alle kristnes liv. Det er ikke bare en tung byrde. Selvom vi ind imellem trodser vores magelighed og vedholdende kaster os ud i bønnen, så er det en gave, en mulighed for at ændre verdenshistorien, et kraftfuldt våben – det er at fastholde troens blik som et livsperspektiv. Vi ser alt gennem troens øjne og fastholder stålsat det blik

Vi har sikkert hørt mange prædikener om Guds fulde rustning.

I forbindelse med bøn er det interessant, at frelsens hjelm skal ned over hjernemassen og sikre, at vi ikke styres af intellekt, men af tro. Interessant at det er troens skjold, der slukker alle fjendens gloende anslag mod os og ikke alle vores velmente tiltag. Sandhedens bælte spændes fast og holder retfærdighedens brynje, som dækker hjertet, på plads.

Så er der bare et enkelt våben, og det er åndens sværd. Det tveæggede sværd, der består af Guds Ord og Guds Ånd. Villigheden på fødderne tvinger os op at stå og ud på slagmarken. Da vi ikke kæmper mod mennesker men mod åndsmagter, så er det næsten åbenlyst, at villigheden kalder til bøn: den sande kampplads.

Jeg har det klare ønske for mit liv, at jeg, når livet her er slut, må stå foran perleporten og høre ”Vel gjort du gode og trofaste tjener, gå ind til din Herres hvile.” Jeg forestiller mig, at Jesus tager mig om skuldrene, vender mig rundt og lader mig se tilbage. Må jeg så ikke stå der i min ubrugte nypudsede fulde rustning og se tilbage på et apatisk liv.

Må min – og din – rustning have hjelme med pasform efter vores hoveder, skjolde mærket af at have modstået mange anslag, sværd, hvor skæftet har taget form efter vores faste greb om det og fodtøjet være brugt og slidt.

Det kræver netop det fodtøj at gå som vægter på muren – så lad os møde talstærkt op side om side på den mur i bøn for vores familie, menigheder, lokalsamfund, land og folk og forvente Guds indgreb.