Bøn, barnetro og mænd

Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os for de daglige behov, den slags jager verden efter, men vi ved, at vores fader i himlen sørger for os. Vi kan trække vejret roligt og lægge alle bekymringer fra os i bøn. Kunsten er at gå lettet derfra – altså at lade dem ligge!

Corrie ten Boom udtrykker det så skønt i forbindelse med at få sine synder tilgivet. De er smidt i havets dyb, og her står et skilt: Fiskeri forbudt.

Giver vi Gud vores synd, bekymringer, udfordringer som en gave, så bliver det direkte tyveri at tage dem tilbage. Gud værdsætter gaven, han elsker at have den for sig selv.

Netop fordi vi lader byrderne blive liggende hos Gud, kan vi fokusere på at søge Guds Rige først og lytte efter Guds hjerte og vilje! Vi ved jo, at vi får alt andet i tilgift.

Adam hvor er du?

Det er min erfaring, at der er overvægt af kvinder til bedemøder. Kan kvinder bedre identificere sig med at ”støtte op” i bøn om andre, der udfører de ”rigtige” opgaver, eller er bønnesamlinger for østrogen-dominerede?

Uanset – så er det dem, der lytter, der hører, hvad ånden siger til menigheden!

Maria modtog Guds Ord gennem Gabriel. Josef skulle støtte op om det, som kvinden bar. Han lyttede til Guds stemme og handlede på det. Ellers var Ordet ikke kommet til verden gennem Maria. Guds plan var afhængig af dem begge. I vores tid er der mange Mariaer, der bærer Guds ord – det kalder på Josef’er til at træde i karakter, så ordet bliver levende.

Påskemorgen var det kvinderne, der først kom til graven, og mændene troede, de kom med løs snak. Her kan kvinderne spekulere lidt på, hvorfor mændene dog kunne tro det … men da mændene tjekkede det ud, fandt de det præcis, som kvinderne havde sagt.

Vi er som mennesker skabt unikt uperfekte for at leve i dyb afhængighed af Gud selv og hinanden. Smukkest og mest fuldkomment bliver det der, hvor vi ikke lytter og handler individuelt, men respektfuldt løfter opgaven sammen, både mænd og kvinder!
Kom lad os alle bede.