Kontrol og kritik ødelægger livet

Nu er kirkerne – omsider – blevet åbnet igen. Men vi lever fortsat i et mylder af regler og begrænsninger i den personlige frihed, som viser, hvor kedeligt livet bliver, når nogen vil styre og kontrollere os.

Da kirkerne endelig fik lov at åbne – længe efter at massageklinikker og tatovører havde fået lov – blev der i sidste øjeblik udsendt en vejledning fra Kirkeministeriet med den formynderiske titel: ”Retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund”.

Vejledningen er på seks tætte sider(!), men ikke særlig klar og tydelig, og den indeholder også forbeholdet:

”Retningslinjerne … er dynamiske og tilpasses løbende situationen.”
Med andre ord: I skal ikke føle jer sikre på noget som helst. For vi kan heller ikke finde ud af det. Og pludselig kommer der nye regler, fordi Seruminstituttet, regeringen eller folketinget har fundet på noget nyt…

Det stakkels kirkepersonale er nødt til at være superstrikse, for tænk hvis der var en kontrollant eller en emsig corona-tosse blandt kirkegængerne. Så vanker der bøder og offentlig gabestok.

Et kontrolsamfund er ikke lykken

En psykolog skrev i Kristeligt Dagblad, at statsministeren taler ned til os, som om vi var børn.
Hvis vi er rigtig ”dygtige” til at vaske hænder, og holde afstand til andre mennesker, så vil vores ”mor” måske give os lov at lege lidt – dog under skrap kontrol og trusler om bøder.

Har du haft sådan en mor? Det har jeg heldigvis ikke. Og jeg er lykkelig for, at vi børn blev vist tillid og frihed.

De menneskelige relationer går i hårdknude og bliver unaturlige, når vi styres og kontrolleres.
Både i familielivet og i samfundet trives vi bedst, når vi lever tillid og frihed. Staten skal ikke bestemme over borgernes liv. Det er ikke staten, der er vigtigst, men det enkelte menneske og fællesskabet – ikke staten. Myndighederne er kun vores tjener, og ikke modsat.

Det, synes jeg, er vigtigt at holde fast i midt i en corona-tid, hvor staten har fået lov at diktere lidt vel rigeligt.

Nu véd jeg godt, at meget af det skyldes, at politikerne ville sikre samfundet imod en smittefare, som de ikke kunne overskue. Men gode ledere skal ikke handle i panik.

Det er nemt at være bagklog, men jeg har nu lige fra første dag betvivlet, at regeringen valgte den rigtige strategi. For hvorfor lukkede man dog hele samfundet ned og isolerede alle de raske, fremfor at teste og isolere de syge og svage?

Fakta vil vise, at det var en overreaktion, ja fakta viser det allerede, men vi kan være sikre på, at politikerne vil påstå, at de gjorde det eneste rigtige, og at det kun var på grund af deres handlinger, at coronaen forsvandt.

”Frihed er det bedste guld”

Jeg håber, at vi aldrig mere skal opleve, at myndighederne lukker kirkerne – hverken af den ene eller anden grund.

Og selv om myndighederne nu lukker op, så er restriktionerne så mange og indviklede, at det stadig ikke føles som frihed. Alt for mange regler og kontrol ødelægger livet.

Vi må ikke glemme, at vi netop fik grundloven i 1849 med dens tros- og forsamlingsfrihed i et opgør med en statsmagt, som ville bestemme alt for meget i borgernes liv. Selv deres trosforhold blandede myndighederne sig i.

Når pilgrimmene rejste fra det gamle Europa til Amerika i de forrige århundreder, så var det ikke kun på grund af økonomiske muligheder. Det var i høj grad også, fordi de blev begrænset og forfulgt på grund af deres tro af de europæiske statsmagter.

Lad Grundlovsdag i næste uge minde os om, at ”frihed er det bedste guld”.
Så er det op til hver enkelt, hvad man vil bruge friheden til.