Venstre sidebanner eksempel

Bøn, enhed og mission

Af Michael Mørch Thunbo, Bachelor i teologi, Ungdomsmedarbejder i Søhøjlandets kirke

Syntes du altid, det er nemt at be’? Nej vel – sådan tror jeg, de fleste har det af og til. Bønnen der runger tomt mellem soveværelsets fire vægge, og den ensomme stilhed der ofte følger mit ’amen’, har altid været en udfordring for mig.

Når jeg så alligevel tror, at bønnen er en kraft i mit liv, så skyldes det ikke, at jeg har et imponerende bønsliv, men at jeg tror på, at Jesus selv be’r for mig og bærer mig ind i Guds favn. Her må jeg være, og herfra bliver jeg sendt.

Jeg be’r nok mest for mig selv. Hvis nu jeg skal være helt ærlig. Jeg be’r for morgendagens bekymringer, for arbejdsopgaver, jeg kæmper for at få løst, og for hvilke valg jeg skal tage i mit liv. Desuden er min erfaring, at jo mere presset jeg bliver, des mere selvcentreret bliver min bøn.

Jesus beder for os

Måske har du det på samme måde? Så meget desto mere er det værd at bemærke Jesu bøn i dagens evangelium: Jesus har netop påbegyndt det sidste døgn i sit liv. Foran ligger smerte og lidelse, han skal forrådes og forlades af sine venner, og til sidst skal han dø.

Og hvad gør han så? Han vender sig til sin himmelske Far og be’r. Be’r for sig selv ja, men også for sine disciple og for dig og mig. Han beder for dem: ”… som ved deres [disciplenes] ord tror på mig…” (Joh 17,20) – altså os. Dem af os, som – indtil videre – er det sidste led i den lange kæde af tro, som Gud har båret igennem historien.

Han er presset til det yderste, og alligevel har han dit liv for øje! I dagens beretning får vi altså et glimt ind i Jesu hjerte: Hvad ønsker han at lægge frem for sin Far? Hvad er det, som optager Jesus, når det gælder os?

At være ét

Et budskab går igen: Jesus ønsker, at vi skal være ét! Helt grundlæggende kan det siges, at det at være kristen handler om at være ét. Nemlig ét med Kristus. At være i ham, at have del i alt det, som er hans, det er det kristne menneskes udgangspunkt.

Derfor giver det da også god mening, at det er det, som Jesus be’r om. Men nogle gange kan vi fristes til at tro, at det så også er det eneste, der er at sige: At være kristen handler om, at jeg er ét med Jesus. Hvis vi tror det, så har vi godt af at lytte ordentligt til Jesus i dag: Når man er ét med Jesus, så er man faktisk ét med alle dem, der er ét med Ham.

Og ikke nok med det, vi har vi endda også del i den enhed der består mellem Faderen, Sønnen og Helligånden! Så stor og dyb er Guds gave til mig, at jeg, som ikke engang kan strikke en ordentlig bøn sammen, bliver båret direkte ind i Guds favn. Her hviler jeg trygt hos min Far, på trods af min egoisme.

Her hviler jeg, i forening med Gud, og får del i den kærlighed og herlighed, som hersker i Guds sfære. Jeg kan måske stadig blive ramt af dårlig bøns-samvittighed, og Satans fristelser kan stadig nå mig – det gør stadig ondt i mit liv – men jeg ligger i Guds favn og må hvile i hans magt og kærlighed, også i de ting, jeg ikke forstår.

Mange kender måske til følelsen af, at ’bønnen runger tomt’, men bønnens kraft skyldes ikke os selv, og vores evne til at opretholde et imponerende bønsliv.

Guds kærlighed rækker endnu længere

Så meget elsker Gud dig, der er kristen! Men Guds kærlighed rækker videre endnu. Jesus beder om, at vi må være ét: ”… for at verden skal tro, at du har udsendt mig.” (Joh. 17,21). Den kristne enhed skal altså være et vidnesbyrd for verden. Et himmellys (Fil. 2,15), som afslører for verden, hvem Jesus virkelig er, og som forkynder, at der stadig er plads til flere hos ham.

Jesu bøn er ikke, at vi må blive ens, men dog at vi må være ét, og derfor er det ikke bare ærgerligt, men djævelsk, når kristne strider med hinanden. Det modarbejder Guds mission i verden.

Så i dag må vi stoppe op og minde os selv om, hvor vi står: I Guds favn, med Kristus i hjertet og i fællesskab med millioner af andre, som også har søgt tilflugt hos ham. Det er vores udgangspunkt. Herfra går vi sammen ud i vores hverdag for at gøre alle folkeslag til Jesu disciple!

Søndagens tekst: Joh. 17, 20-26

Jesus beder om enhed blandt de troende

20 Jeg beder ikke kun for dem, der er her, men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd.

21 Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig.

22 Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem, for at de kan blive ét, ligesom vi er ét.

23 Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.

24 Far, mit ønske er, at dem, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til.

25 Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og mine disciple her ved, at du har sendt mig.

26 Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.«

Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk