Lad kristendommen få sin rette plads
Mogens Skibsted
Bagsværdvej 248
2880 Bagsværd
Kristendommen har til i dag haft gyldne tider, takket være regeringer samt skoler gennem tiderne. Kristendommen har præget vores samfund på alle måder.
Kristendommen har ikke den plads i dag som den burde have, grundet venstrefløjen med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil, hvor børnene ikke får den undervisning, som hører sig til. Synd og skam for de unge, for hvem det er et godt rygstød, både åndeligt og legemligt.
Man hører sågar om at tie kristendommen død, hvad der bliver uendeligt svært. Kristus lever skjult iblandt os mennesker efter Hans opstandelse fra de døde, dette offer burde enhver betænke.
Ja for ikke nogen anden religion har taget på sig at ville dø for at redde menneskeheden. Om de så end ville, kan de ikke som Jesus opstå fra de døde til glæde og trøst for enhver, som tager imod budskabet.
Derfor – ærede minister: Vend tilbage til de gamle sæder og skikke, og lad kristendommen få sin rette plads i undervisningen hvor den rettelig hører hjemme.