Horsens Frikirke holder Mini-sommercamp
Horsens Frikirke holder sommercamp fra den 9.-12. juli på Tremhøjvej 45 i Tvingstrup. Der vil være undervisning ved pastor Orla F. Møller samt Helena og Joel Bagnal fra Lyngby.
Horsens Frikirke har valgt at tænke nyt for at kunne mødes i sommerferien omkring Guds ord, lovsang og fællesskab.
Derfor tager kirkens medlemmer til stævne den 9.-12. juli ved Dyrekærhuset lidt uden for Horsens. Det er et privat sted med plads til telte og campingvogne. Der bliver formiddags- og aftenmøder med egne talere og samt gæstetalerne Helena og Joel Bagnal. Om eftermiddagen er der mulighed for leg, hygge og udflugter.
Søndag formiddag vil der være gudstjeneste for alle v. Orla F. Møller og herefter mulighed for dåb i fjorden.
Horsens Frikirke er en del af Apostolsk Kirke i Danmark.