Værd at vide om bibeloversættelser

Bliv klogere på hvilke udfordringer, bibeloversættere møder, når de gør Bibelen tilgængelig for dig - og hvorfor det skaber diskussioner. Højskolelærer Peter Makovíni har produceret en kort video, som her gengives skriftligt og også kan ses.

Illustrationen viser de forskellige oversættelsesmetoder. Selvom oversættere sikkert gør deres bedste for at oversætte neutralt, så er der jo længere man bevæger sig til højre, des højere risiko er der for at oversætternes eller organisationens egne holdninger og teologi sniger sig ind i oversættelsen. Det er ikke negativt, man skal bare vide det. Forkortelserne nederst er de engelske bibeloversættelser.

Idéen med en kort video om bibeloversættelse har været at skabe en humoristisk, letforståelig og meget visuel kommunikation om emnet. Den er rettet mod den almindelige dansker, så den brede befolkning kan forstå problematikken i de udfordringer, bibeloversættere møder, når de gør Bibelen tilgængelig for os andre – og hvorfor det skaber diskussioner.

Du har måske lagt mærke til, at vi har fået en ny bibel i Danmark, som hedder Bibelen 2020 lavet af Bibelselskabet. Måske har du også lagt mærke til den debat, den har skabt. Det er godt at diskutere, men i enhver god diskussion skal alle helst have noget minimum baggrundsviden. Så her er en ting, du skal vide for at være klædt på.

Peter Makovíni er lærer på Mariager Højskole. Han har læst på Harvest Bible College (Australien), bl.a. interkulturel kommunikation og fik sin kandidat i informationsarkitektur fra Aalborg Universitet.

I alle oversættelser står oversættere over for et valg. Skal jeg holde mig tæt på teksten, eller skal jeg holde mig tæt på meningen bag teksten? Fx. siger man i Danmark, “der er ingen ko på isen’. Hvis jeg holder mig tæt på teksten vil jeg oversætte det som, ’there is no cow on the ice’, og selvom det vil være på sin vis en rigtig oversættelse, så vil det være svært for en englænder at forstå, hvad jeg mener.

Men hvis jeg holder mig tæt på meningen bag teksten, så vil jeg skrive ’there is no problem’. Dette er på sin vis en forkert oversættelse af ordene i teksten, men den vil englænderen umiddelbart bedre kunne forstå, fordi de bærer den samme mening.

Da man oversatte Bibelen til uzbekistansk, stod oversætterne overfor en lignede beslutning. I Højsangen står der ’Dit hår er som en gedeflok, der bølger ned fra Gileads bjerge. Dine tænder er som en flok nyklippede får, der kommer op fra badet.’ I området omkring Israel gav dette god mening, for der er geder sorte, mens får er hvide, og derfor tænkte alle med det samme på en som ligner Meghan Markle. Men i Uzbekistan er geder hvide, og får er sorte, så de fleste ville tænke på denne ældre dame, som sikkert har mindst lige så stor livsglæde som Meghan, men ikke desto mindre er tekstens mening vendt på hovedet. Skal man fokusere på teksten eller på meningen med teksten?

Mit sidste eksempel kommer fra det nordlige Canada, hvor Bibelen skulle oversættes til de arktiske kristne. Men hvordan oversætter man Bibelen til et sprog, som slet ikke har ord for en ’hyrde’, ’får’, ’geder’ eller ’lam’? Eller for alle de planter, der findes i Bibelen, fordi disse ting ikke findes i deres verden med sne og is. Der er bogstaveligt talt ingen ko på isen. De har ingen forståelse for, hvad alle disse ting står for. Så oversætterne endte med i stedet for at bruge ordet ’lam’ at bruge ordet ’sæl’. Der står altså ikke ’Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd,’ men ’Se, der er Guds sæl, som bærer verdens synd.’

Det er klart en forkert oversættelse af den oprindelige græske tekst, men de arktiske kristne kan pludselig forstå meningen bag teksten. For de kulturelle egenskaber som renhed og uskyldighed, som ’lam’ indebærer i Israel, har ordet ’sæl’ i det nordlige Canada. Her er ordet ændret for at bevare meningen.

Så her er den ene ting, du skal vide om bibeloversættelser. Der findes et helt spektrum af bibel-oversættelser afhængigt af, om formålet var at være så tæt på den oprindelige tekst som muligt, eller så tæt på den oprindelige mening som muligt, eller helt omskrive større dele af teksten, så endnu flere kan forstå meningen bag teksten.

Men hvorfor er der rød farve på dette spektrum? Det er for at gøre dig opmærksom på, at selv om oversætteren sikkert gør sit bedste for at oversætte neutralt, så gælder det, at jo længere man bevæger sig til højere, jo højere risiko er der for at oversætternes eller organisationens egne holdninger og teologi sniger sig ind i oversættelsen. Det er ikke negativt, du skal bare vide det. Der er ingen roser uden torne. Og der ligger hunden begravet.

I Danmark ligger den autoriserede oversættelse på venstre del af skalaen, mens Bibelen på Hverdagsdansk og Bibelen 2020 ligger på den højre del af spektrum. Selvom man altid kan diskutere den helt præcise placering, så vil de fleste være enige med dette grove estimat.
Hvis det hjælper dig at sammenligne de danske oversættelser med nogle af de engelske, som der er mange af, har du her også deres ”grove” placering, som du kan pause, hvis du gerne vil nørde yderligere med det.

Som Det Danske Bibelselskab har sagt fra starten: Bibelen 2020 er en oversættelse fokuseret på mening, og den skal derfor ikke vurderes ud fra de kriterier, man bruger til de tekstnære oversættelser. Bare husk det, du har lært i dag. Og du kan nu diskutere om Bibelen 2020 virkelig fremmer forståelsen.
Man skal kravle, før man kan gå. Og derfor mener jeg, at Bibelen 2020 har sin plads i Danmark, og når du føler, at du er klar til rugbrød, så tag en af de andre, mere tekstnære oversættelser og grav dybere i den rigdom, som Guds ord indeholder.

Se videoen her: