Traumatiserede børn i Sydsudan får hjælp af Novo-fonden
Novo Nordisk Fonden støtter ADRA’s arbejde med beskyttelse af børn med en million.
Pengene skal gå til ADRA’s arbejde blandt børn i Upper Nile, Sydsudan. Mange børn er mærkede af krig og flugt eller af vold, seksuelle overgreb og rekruttering af børnesoldater. Desuden bliver mindreårige piger i stigende grad gift bort til ældre mænd, alene for at sikre familiers overlevelse i en region med sult.