Det er udansk at adskille religion og politik

Dansk Folkepartis EU-ordfører og næstformand, Morten Messerschmidt, har stillet sig i spidsen for en form for kristen vækkelse i Danmark. I et interview i Politiken og efterfølgende i Deadline på DR2 siger Messerschmidt, at han ønsker, at børn i skolerne skal kende mere til kristendommen og synge salmer.

Han foreslår også et loft over antallet af moskeer i Danmark og ikke et loft over antallet af kirker. Udviklingsbistanden skal kunne straffe lande, der forfølger kristne, og kvoteflygtninge skal kun være kristne.

”Vi har for meget religionslighed i Danmark, og det skal der gøres op med,” siger Morten Messerschmidt til avisen Altinget.

Nu skal det i mindre grad handle om at kritisere islam, men i stedet skal kristendommen tales op. Det har været min pointe i debatten i årevis, og det glæder mig naturligvis, at den nu er kommet på tinge.

Det er modigt af Morten Messerschmidt at føre an i kampen for, at kristendommen skal fylde mere. Efter jeg skrev et opslag på min Facebookside om Messerschmidts værdikamp, er det væltet ind med positiv respons. Men der er også kritiske røster i dagspressen.

Venstres Birthe Rønn Hornbech skriver i JP, at Messerschmidt ikke kan tage patent på kristne værdier, og at man skal holde kristendommen ude af politik. Det er det synspunkt, vi ofte hører i Danmark. Her sammenblander vi ikke religion og politik.

Under min rejse tilbage til middelalderens Danmark denne sommer i forbindelse med min podcastserie “På sporet af den tabte tro” er det gået op for mig, at det er et meget udansk synspunkt.

Hvad jeg har mødt, er et Danmark, som blev formet af katolske konger som Valdemar den Store og Valdemar Sejr. De var ikke bare konger, men også åndelige ledere. De byggede kirker og klostre og gjorde det muligt for danerne at blive kristne.

De handlede ikke alene ud fra magtbegær, som mange moderne historikere skriver, men ud fra deres tro på Gud. Danmark opstår ud af denne åndelighed. Danmark eksisterer ikke som nation, før vi bliver kristne med Harald Blåtand.

Hvis danskheden for alvor skal styrkes, så er det helt rigtigt set af Messerschmidt, at det først og fremmest er kristendommen, der skal styrkes som vores primære identitet. Og lad os håbe, at andre partier vil følge trop. Vores kristne tro og arv er en sag, der burde engagere alle danskere på tværs af politiske skel.