Fund bekræfter profetord om genopbyggelsen efter Babylon
I Jerusalem har arkæologer gjort et fund, som bekræfter Bibelens beretning om Kyros’ tid.
Israelske arkæologer har fundet et stempel og et segl, som bekræfter, at jøderne vendte hjem fra fangenskabet i Babylon og genopbyggede Jerusalem. Dette understøtter Bibelens beretning om genopbygningen under kong Kyros.
– Tilbagekomsten til Zion kender vi bedst fra de bibelske bøger Ezras Bog og Nehemias’ Bog. Det har tidligere været vanskeligt at sige noget om byens status på grund af for få fund. Men de nye fund kaster lys over den lokale administration, fremgår det af en pressemeddelelse fra Israels Antikmyndighed.
Den dramatiske historie starter i 597 f.Kr., da Jerusalem blev erobret. Babylonerne indsatte vasalkongen Zidkija på tronen. Han gjorde dog oprør, og babylonerne slagtede derpå hans familie og stak øjnene ud på vasalkongen.
Den mægtige kong Nebukadnezar brændte det første tempel og Jerusalem i 598 f.Kr. Den jødiske elite i Jerusalem blev bortført til Babylonien, og i 70 år var jøderne fanger i Babylon.
I år 539 f.Kr. erobrede det persiske verdensriges grundlægger, kong Kyros, Babylon. Samme år gav han de landflygtige jøder tilladelse til at vende tilbage til Jødeland (2. Krøn. 36, 22 f. og Ezra 1, 1f.). Kyros udstedte sit påbud, fordi Herren, Himlens Gud havde givet ham alle riger og pålagt ham at bygge Ham et hus i Jerusalem. (2. Krøn, 36, 23). Det gik nøjagtig, som Esajas havde forudsagt. Historieskriveren Josefus mener, at Kyros kendte til disse profetier, oplyser Bibelsk Oppslagsbok.
Nye fund
– Til trods for mange udgravninger i Jerusalem er fundene fra den persiske periode ekstremt magre. Man mangler derfor information om byen. Opdagelsen af seglene i en arkæologisk kontekst, som kan dateres, er meget sjælden, sagde professor Yuval Gadot fra Tel Aviv universitet og doktor Yiftah Shalev fra Israels Antikmyndighed i en pressemeddelelse.
De nye fund blev gjort dybt nede under den tidligere parkeringsplads Givati i Davids by. Det var i dette område, kong David regerede. Bydelen har altså fra gammel tid været vigtig som administrationssted. Fundet er gjort i dette ”regeringsstrøg”.
– Fundet af seglene i Davids by indikerer, at byen har været i en skrøbelig forfatning. Man har gjort anstrengelser for at genopbygge de administrative myndigheder til det normale.
Indbyggerne har til dels benyttet huse, som var ødelagte, mener arkæologerne Gadot og Shalev.
Det store stempel er otte centimeter. Det er sandsynligvis indgraveret på et tykt, gammelt potteskår. På bagsiden var der håndtag, så man har kunnet stemple store krukker, for eksempel med fødevarer til eksport. Det mindre dobbeltstempel på 4,5 centimeter er finere udført. Det har sandsynligvis vist en konge, der sidder på en stor stol med en eller to søjler foran sig. Disse er symboler, som repræsenterer afguderne Nabu og Marduk, hed det i pressemeddelelsen.
Fiskemarked
Nær ved seglene er der fundet en stor mængde fiskeben i en persisk bygning. Dette betyder sansynligvis, at der har været et fiskemarked.
– Jerusalem ligger inde i landet. Byen har ingen fiskeressourcer i nærheden. Dette betyder, at handelen er kommet i gang. Det faktum, at folk spiste fisk, er et tegn på, at man har forsøgt at genopbygge Jerusalem. Byen kan have været lille og svag, men der var et styre, og byen fik sin bystatus tilbage, skrev avisen Haaretz.
Netavisen ”Watch Jerusalem Brief” skrev, at man finder fordømmelse af salg af fisk på sabbaten i Nehemias 13, 16. Fiskeporten er også nævnt i Nehemias’ Bog 3, 3 og 12, 39.
Profetier om endetiden
Daniel var en profet, som levede på kong Nebukadnezars og Kyros’ tid i Babel. Han havde en meget høj position under begge kongerne. Daniel udmærkede sig frem for alle andre, fordi han kunne tyde drømme.
Nebukadnezar havde en mærkelig drøm om en statue af et menneske. Hovedet var af guld, brystet og armene af sølv, maven og hofterne af kobber og fødderne dels af jern og dels af ler. En sten blev revet løs. Den ramte statuen og knuste den.
Dette er ifølge Daniel et billede på det, som skal ske. Der kommer fire verdensriger, før Messias kommer og opretter tusindårsriget. De fire verdensriger er først det babylonske, som sendte jøderne i udlændighed. Det andet rige er det medo-persiske, som sendte jøderne hjem til Zion.
Det tredje imperie er det græske under Alexander den Store og det fjerde er Romerriget (Daniel 2).
Johannes’ Åpenbaring 1,19 taler i endetidsprofetierne om det, som han så, det, som nu er (Romerriget), og det, som skal komme efter dette.
Dette rige vil komme tilbage som Antikrists rige. Men det vil blive knust af Messias, som opretter tusindårsriget.