Guds renselse kan hele relationer

Som uddannet familie- og psykoterapeut har Susanne Kristensen hjulpet mange andre mennesker. Som kristen tror hun også på, at Gud kan genoprette brudte relationer og hele knuste hjerter.

– Jeg kan godt lide at forestille mig, at jeg står ind for Gud trone. Og så kommer han og lægger sin hånd på mit hoved, og så sker der sådan en renselse, så Gud forfrisker hele ens legeme, sjæl og ånd. Det hele bliver ligesom renset, siger hun og smiler, så man et øjeblik skulle tro, at hun ikke selv kendte til modgang.

Men selv kristne familieterapeuter kan opleve kriser. Og i vinter valgte Susanne Kristensens ene søn, Jonas, at gøre en ende på sit liv.

Han blev 31 år og efterlod sig et lille kort, hvor han blandt andet havde skrevet: ”Vi ses i Himlen”.
Sønnen havde hele sit liv kæmpet med blandt andet social angst og følelsen af at være forkert.

– Det er klart, at det gør noget ved en familie at have en søn, der siden han var ret lille ikke kunne begå sig eller være i livet. Det er megahårdt og har slidt på vores ægteskab.

For snart mange år siden gik parret af flere årsager fra hinanden en længere periode.

– Bjarne og jeg var væk fra hinanden et år. Vi var separeret. Jeg var simpelthen så vred på Gud. Jeg var så vred, at jeg overhovedet ikke gad at snakke med ham. Jeg vidste udmærket godt, at Gud, han var der. Jeg ville aldrig nogensinde kunne komme væk fra troen på Gud, jeg har jeg simpelthen haft for mange oplevelser til at kunne lægge ham på hylden. Men jeg var vred på Gud, fordi det ikke gik, som det skulle gå, med mig og Bjarne. Og med Jonas. Alting var bare for svært.

Og jeg syntes ikke, jeg havde mere kærlighed overhovedet, siger hun og holder en lille pause, før hun med tryk på stemmen tilføjer:

– Og slet ikke til Bjarne. Det var slut.

Men selvom hun troede, hendes ægteskab var dødt, havde hun for snart 19 år siden en oplevelse, hun selv beskriver som overnaturlig.

– Jeg sad på min seng og spurgte Gud, hvad han havde gang i. Og så kan jeg huske, at jeg gik hen og kiggede ud af vinduet. Jeg boede på Store Torv dengang, så fra vinduet kunne jeg kigge lige ned på torvet, hvor jeg så, at Bjarne kom gående. Og så oplevede jeg det vildeste, siger hun og lyser op i et smil.

– Kærligheden til Bjarne væltede op i mig igen.
Det kom indefra som en voldsom og pludselig overnaturlig følelse.
Jeg tænkte, at det her kan ikke være mig.

– Woooooom! siger hun så:

– Kærligheden til Bjarne væltede op i mig igen. Det kom indefra som en voldsom og pludselig overnaturlig følelse. Jeg tænkte, at det her kan ikke være mig. For jeg havde oplevet, at der simpelthen ikke var mere kærlighed tilbage i mig til ham. Jeg havde virkelig prøvet at finde følelserne for ham igen.

Men det kunne jeg ikke. Før nu. Jeg var lidt skræmt over, at følelserne var der igen. Men jeg endte med at gå hjem til Bjarne. Jeg var så urolig, så jeg var bare nødt til at tage hjem til ham, og det var faktisk meget sent, han var gået i seng og det hele.

Og han troede næsten heller ikke på mig, og jeg troede det faktisk heller ikke selv, men nu havde jeg det bare sådan. Og så har vi været tilbage lige siden. De første tre-fire måneder var det en lykkerus og forelskelse, det var en vild oplevelse.

Kærligheden kan ligge gemt

Siden den oplevelse har det så bare været nemt i dit ægteskab?
– Nej, nej, griner hun og tilføjer:

– Gid jeg kunne sige det. Jeg tror, alle har deres kampe. Vi har også fået hjælp. Vi gik på et etårigt sjælesørgerisk familierådgivningskursus, hvor man også arbejdede med sig selv og ens ægteskab.

Og at man ikke skal give op så nemt. Sommetider er det også en viljessag at tilgive. Det er i hvert fald gået op for mig, at kærligheden sagtens kan være der, selvom du tror, den ikke er der. Hvis man graver dybt nok, så ligger den dernede, og den kan kaldes frem igen. Den skal bare have de rette betingelser.

Det har hun også oplevet som parterapeut, hvor hun har været vidne til, at kærligheden er vendt tilbage i forhold, der ellers virkede færdige. Og som kristen mener hun også, at ægteskabet med Guds hjælp kan blive et sted, hvor gamle sår kan heles.

– Alle de ting, vi har med fra vores barndom af, kommer i spil i lys lue, når man er i et parforhold. Al min sårethed, mine måder at agere på og forsvarsmekanismer vælter frem i lys lue mellem min ægtefælle og mig. Men faktisk kan min ægtefælle hjælpe til med at få helet mig, og jeg kan være med til at hele ham. Og det, synes jeg, er noget af det vildeste, at Gud egentlig har sat os sammen også til at kunne reparere det, som ligger i os. Vi kan hjælpe hinanden med det, hvis vi tør.

Derfor fylder begrebet renselse også meget i Susanne Kristensens liv og kristenliv.

– Gud ønsker jo at rense os fra yderst til inderst. Og det gjorde han én gang for alle på korset, men vi går hen og laver en masse ting og sager. Så egentlig ligger der også noget tilgivelse i det.

Renselse og tilgivelse ligger op ad hinanden. Og det har jeg også oplevet i mit ægteskab, hvor vi har forbrudt os mod hinanden, men alligevel fundet hinanden igen.

Når Gud er med

Hvad har det givet dig at have Gud med?

– Jeg vil sige, at det har givet det, at jeg står på mine ben endnu. At jeg ikke er bukket under i alt det, vi har stået i. For det kunne vi ligeså godt. Vi kunne ligeså godt have været splittede i alle retninger. Men der er sket en renselse i både mig selv og vores ægteskab, så vores relation blev helet. Så alt mit snavs, al min vrede, al min hysteriskhed og hvad der ellers er, er blevet renset af Gud, siger hun, mens lyden af en grædende baby vælter ud mod terrassen.

– Så alt mit snavs, al min vrede, al min hysteriskhed
og hvad der ellers er, er blevet renset af Gud.

Indenfor trøster Bjarne parrets få måneder gamle plejebarn, og parret har også en plejedatter på 14 år, for selvom de har oplevet massiv modgang, der nemt kunne splitte en anden familie ad, har de stadig kærlighed tilovers at give til andre.

For i dag er de enige om at bevare troen – og kærligheden. Og det ønskede deres søn, Jonas, også, at de gjorde. For den psykisk sårbare søn havde lige inden sin død også skrevet ”bevar troen”.

– Det står faktisk også på hans gravsten – ”bevar troen”, siger Susanne Kristensen og tilføjer, at sønnen altså midt i sin egen fortvivlelse selv måtte kunne se et håb og en sandhed i troen, som han ønskede, at hans forældre skulle leve videre med.

– Det gør jo også, at man på en eller anden måde kommer videre i det, men han kunne bare ikke mere selv, og det vidste jeg, at han ikke kunne.

Sygdom og troens renselse

Hvad fejlede han?

– Ja, det er et godt spørgsmål. Han havde i hvert fald ADHD og social angst. Han kunne dårligt nok være sammen med os. Men vi snakkede sammen med ham hver evige eneste dag, og det gjorde jeg i de sidste mange år, flere timer om dagen nogle gange.

Han følte sig altid forkert, og som følge af den sociale angst kom han også ud i et misbrug. Han prøvede alle mulige ting for at få det bedre. Og set i bakspejlet kan jeg godt se, at der virkelig skulle et mirakel til.

Miraklet udeblev, men det har ikke fået hende til at miste troen at miste sin søn. Hun har bevaret troen, som sønnen ønskede.

– I begyndelsen bebrejdede jeg mig selv meget, fordi jeg naturligvis tænkte meget over, om jeg kunne have handlet anderledes i forhold til Jonas, men jeg havde faktisk en ret stærk oplevelse af, at Gud sagde til mig, at jeg havde gjort, hvad en mor skulle gøre. Og det har givet mig en forfrisket fred midt i det hele. Og sådan kan Guds renselse også genoprette os, når det ellers virker sværest.

Kort om tro

Hvordan blev du troende?

– Jeg er vokset op i Missionskirken. Min mor og far slæbte mig med derhen. Men da jeg var teenager, var jeg alligevel kommet til et punkt, hvor jeg spurgte mig selv, om det egentlig var noget, jeg selv ville tro på. Og da kan jeg huske, at jeg på en lejr valgte det bevidst. At det ville jeg.

Hvad er kernen i din tro?

– En af mine kæpheste er ’vær mod andre, som du vil, at andre skal være mod dig’. Og så er det Guds ufattelige kærlighed til os. Jeg havde ikke troet, at Gud var så kærlig, som han faktisk er. Men han kan rumme alt ved en. Der er ikke en del af mig, som han ikke kan rumme.

Hvorfor går du i kirke?

– Jeg elsker lovsang. Jeg elsker at synge lovsang. Det er i hvert fald en del af det, at komme sammen med andre og tilbede. Og tilbede, det er jo i alt hvad der foregår. Blive bygget op. Være sammen med andre. Fælles omkring tro.

Blå bog

Susanne Kristensen. Født 1965. Uddannet pædagog og familie-og psykoterapeut.

Har både arbejdet som parterapeut og indenfor socialpsykiatrien. I dag arbejder hun i Barnets Blå Hus, der er under Blå Kors. Herudover er hun plejemor med særlig fokus på forældre og barn-opgaver.

Gift med Bjarne. Sammen har de fået tre børn og har nu to plejebørn.